DetKongeligeTeater_1852-59

D EN SC E N IS K E F R EM ST IL L IN G . 15 æsthetisk Dommer, ikke blot med Hensyn til Spørgs- maalet om, hvorvidt dette Arbeide i og for sig vil egne sig til Fremstilling paa Scenen, men ogsaa — og dette er for Theatret med dets Opgave: den le­ vende Fremstilling en Hovedsag — kunne afgjøre og give Anvisning paa, hvorledes det bør og skal ud­ føres i sin Helhed og i Enkelthederne, for at den sceniske Virkning tilfulde kan naaes; — dette vil da altsaa sige, at Directeuren skal være fortrolig med Skuespilkunsten og det hele Theaterapparats rette Be­ nyttelse. — Ogsaa i finantsiel Henseende vil det være af stor Betydning for Theatret, at Directeuren kan tilfredsstille dette Krav; thi først ved en saadan Ind­ sigt i Fremstillingskunsten vil Directeuren blive istand til at have en tilforladelig Dom om, hvorvidt et givet Stykke under de forhaandenværende Forhold vil kunne vente at gjøre Succes og holde sig paa Repertoiret, og Theatret derved sikres mod at slide sine Kræfter op paa at forberede og indstudere Stykker, som mangle Levedygtighed, men som, naar de maa henlægges, efterlade et Hul i Repertoiret, som det ikke altid er let i en Hast at udfylde med Andet. Vi have ikke mange Æsthetikere ex professo og færre Dramaturger; men om der vil findes en Æsthetiker, som tillige besidder den Indsigt i selve Skuespillerens Kunst, som efter det Foranførte maatte attraaes, turde være en stor Sjeldenhed. Ganske vist er man i Publicum tilbøielig til at tiltro Æsthetikeren som saadan denne Indsigt, men dette beroer vistnok oftest paa en Mis- forstaaelse. Theaterhistorien har Exempler paa, hvorlidet selv betydende dramatiske Forfattere have anet, hvad store Skuespillere have bragt ud af de Personer, Forfatte­ ren har leveret dem, og hvor ganske anderledes For