DetKongeligeTeater_1852-59

REPERTOIRET. 11 ældre Repertoire, desto mindre vil lian have at vælge imellem, desto mere vil han udsættes for, at hans Planer støde paa de ovenberørte Vanskeligheder, desto mindre vil hans Repertoire komme til at interessere Publicum, som kræver Afvexling, og Skuespillerne, som kræve Opgaver, og desto ringere Udbytte vil hans Repertoire bringe Theatrets Finantser: ydermere kan det, hvor paradox Sætningen end kan synes, stundom være misligt for Theatret alt for stærkt at lægge an paa kun at give Mesterværker, besatte med de mest fremragende Skuespillere; Publicum kan her­ ved gjøres saa kræsent, at det ikke gaaer i Theatret, saasnart der ikke bydes det udmærkede Arbeider, eller det skal savne nogen af sine Yndlinge blandt Perso­ nalet, som der kunde været Brug for. Til Syvende og sidst er særlig æsthetisk Indsigt i Virkeligheden mindre det, der gjør Udslaget ved den her omhandlede Uel af Uirecteurens Virksomhed og derfor i Virkeligheden heller ikke nogen absolut uundværlig Betingelse for et heldigt Resultat. Den ældre indenlandske saavelsom den udenland­ ske dramatiske Litteratur, der har været anvendt paa Theatret, foreligger jo bedømt og kritiseret, har pas­ seret baade den æsthetiske og Publicums Censur, og heri har Directeuren da et i Almindelighed temmelig paalideligt Støttepunkt til Afgjørelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt et ældre dramatisk Arbeide fortjener at gjenoptages i Repertoiret. Ganske vist er den gunstige Modtagelse, et dra­ matisk Arbeide for en længere Tid tilbage kan have vundet i Publicum, ikke nogen absolut Sikkerhed for, at det ogsaa vil interessere ved paany at fremdrages, Smag og Anskuelser skifte jo under Tidernes Vexlen; og paa den anden Side har man seet Exempler paa, at