DetKongeligeTeater_1852-59

190

HOETHEATERFORESTILLINGERNE.

reise et Cabinetsspørgsmaal paa en saadan Basis — saa maa je g spørge, hvad der vel var kommet ud deraf, dersom det ogsaa var lykkedes Ministeren med stor Alarm at føie Heibergs Capricer (thi anderledes kunde Heibergs Fordring dog ikke opfattes) og faae Hoftheatret lukket, da Langes Berettigelse til at give Forestillinger (som Overskou og Heiberg mente, skjøndt Overskou selv siger, at det var tvivlsomt) udløb d. 80. November 1855. Det var ikke blot Høedt og W iehe, der vare gaaede bort fra det kgl. Theater til Hoftheatret, de havde taget en stor Del af det kgl. Theaters, af Hovedstadens intelligente, formuende og formaaende Publicum med sig til Hoftheatret; dettes Forestillinger vare i høi Grad i Yndest og havde stærk Tilstrømning. Naar nu dette Theater pludselig var blevet lukket, er det klart, at der vilde være blevet opløftet et Rama­ skrig mod Ministeren og Heiberg selv, hvilken Sidste allerede havde Uvillie nok imod sig i Publicum. At et Forbud saaledes langt fra at gavne, meget mere vilde skade det kgl. Theater og dets S tilling i Øie- blikket, maatte være indlysende for Enhver, der tænkte alvorligt over S ag en ; dette indsaa Ministeriet, og det er næsten utænkeligt, at Heiberg selv ikke skulde ind- seet det Samme, saa at man, naar Heiberg lader, som om han var blind for, at Ministeriet her snarest hand­ lede til hans eget Bedste (efter Overskou Side 293) og antyder, at dette var et af de Midler, der kunde anvendestil at gjøre ham kj ed af hans Stilling, snarere maa spørge, om ikke Heibergs Optræden her sna­ rest var et Middel til at fortrædige Ministeriet, eller ialtfald en Finte, hvorved han mod bedre Yiden.de kunde give det Udseende af, at Ministeriet lod ham savne den Understøttelse, han havde Krav paa.