DetKongeligeTeater_1852-59

HOFTHEATEREORESTILLmGERNE. 189 saa meget som Heiberg var istand til at bedømme dette, væsentlig juridiske, Spørgsmaal (hvis endelige Afgjørelse iøvrigt tilkom Justitsministeriet, gjennem hvilket Bevillingerne udfærdigedes), og selv om man vil se bort fra, hvor ganske ligegyld igt Heiberg ideligt, naar Spørgsmaalet var om slige Bevillinger, havde forholdt sig ligeoverfor det kgl. Theaters Monopol, saaledes som Ministeriet i dets ovenciterede Skrivelse af 18. J u li1) paamindede ham om, og at det maatte findes lidet stemmende med Ministeriets Vær­ dighed, om det nu pludselig skulde skifte System, fordi Heiberg fandt Anledning dertil — saa er det høist forunderligt, at hverken Overskou eller Heiberg selv have havt Syn for, hvor umuligt det vilde været for Ministeriet, om det end havde villet forsøge paa at forhindre Forestillingerne paa Hoftheatret, da at gjennemføre et Forbud mod disse, hvilket uden Tvivl kun vilde yderligere skadet det kgl. Theater. Hverken Overskou eller Heiberg have kumiet være uvidende om, hvad Alle vidste, at Kammerraad Lange stod i ganske særlig Yndest hos Kong Frederik VII, og at denne paa enhver Maade vilde tage ham i Beskyttelse. — I slige Sager var Kongen ikke le t til at faae til at give efter, men kunde gjerne befrygtes at ville gaa til Yderligheder. — Det, Heiberg forlangte af Ministeren, var saaledes ikke mindre end, at han i en Sag — der ikke egentlig hørte under hans Eessort, men under Justitsministerens — skulde reise en Motion, som let kunde bringe ikke blot Ministerens egen Stilling men muligvis det hele Ministeriums Bestaaen i Fare; og for ikke at tale om, i hvor høi Grad en Minister vilde latterliggjøre sig ved at sætte Himmel og Jord i Bevægelse og maaske O Se ovfr. S. 179.