DetKongeligeTeater_1852-59

184

THEATERCOMMISSION.

Det var langtfra, at Hauch manglede Dygtighed til at vinde sig en selvstændig og k lar Dom, om han end med den overordentlige Beskedenhed og Fin­ følelse, der udmærkede hans Optræden, ikke gjorde sig saameget gjældende, som han knude have gjort; men naar Overskou anfører om Hauch, at hans levende Phantasi ledte ham vild, saa er det underligt at høre den Bemærkning fra Overskou, som netop — om end i anden Retning og paa anden Maade — i høi Grad led af den samme Svaghed. — Det er sandt, at Hauchs Phantasi førte ham undertiden til Ensidighed og Upraktiskhed; men hans Tankebevægelser vare altid ledede af en usvækkelig Begeistring for alt Stort, Ædelt og Skjønt, — Overskous Phantasi førte ham i en ganske anden Retning og særlig dertil, at han kunde tro at have oplevet og foretaget sig, hvad det synes, at han nærmest kun havde digterisk drømt. Intetsteds bliver denne Egenskab hos Overskou mere fremtrædende end i den Skildring, han leverer af den heromhandlede Commissions Forhandlinger, og specielt, naar han fortæller om sine egne Bedrifter. Overskou var i det Hele ikke noget synderligt v irk ­ somt Medlem af Commissionen, om han end arbeidede en Del i Feusagen og enkelte andre Detailler; han optraadte ogsaa i det Hele stilfærdigt og navnlig uden at lade sine senere Tilbøieligheder til at agere Heibergs Vaabendrager skinne frem — tvertimod han gjorde nærmest Indtrykket af at finde sig i Alt, samstemme i Alt og derved at forberede sig til at glide let over i en anden Theaterbestyrelses Tjeneste, hvilken han saae stod i Udsigt. J e g skal imidlertid ikke opholde mig ved den dramatiserende Tilbøielighed, hvormed Overskou refererer Forhandlingerne i Commissionen og navnlig