DetKongeligeTeater_1852-59

CONFLICTEN MED W IEHE.

1 5 2

Stykket. Men kan erklærede paa det Bestemteste med samme U d tryk , som Høedt nylig angaaende „Ham let“ , at kan ikke t u r d e paatage sig denne Bo lle, fordi den overgik kans Evner. Fø lgen blev, at ogsaa dette S tykke nu ligger ken indtil videre. Publioum k lager over, at Beperboiret ikke er godt nok, og lader Directeuren bære Skylden derfor, medens det er et P a r cabalerende Skuespillere, som forhindre det ene betydelige S tykke efter det andet fra at komme frem. Og vistnok er man berettiget til at skyde Skylden paa Directeuren, eftersom det er hans Sag at kolde de Gjenstridige i Ave. Men dette kan ikke skee uden ved Straffe, og a f disse har Directeuren nu ikke V alget mellem flere, men er udelukkende hen- viist til Mulcter, som iøvrigt ogsaa ere de virksomste. Men for at dette eneste Middel skal udøve en gavn ­ lig, istedenfor en demoraliserende, V irkn ing paa Perso ­ nalet, maa den Tro aldrig opstaae, at medens de idømte Mulcter strengt indeholdes i Alm indelighed, kunne nogle faa, paa Grund a f deres Talent, Privilegerede erholde E ftergivelse.“ „Den Maade, hvorpaa W iehe fortolker § 29 i Beglementet (4de Side), er saa haartrukkeu, at den neppe er en Gjendrivelse værd. Meningen med Para- graphens Bestemmelse er, at den mulcterede Skue­ spiller skal fremkomme med sin Indsigelse ved den første mulige Ledighed, altsaa ifølge de tidligere F o r­ hold den første Gang, Directionen var samlet; men i den Omstændighed, at Directionen samledes hver 8de Dag, var der higen Nødvendighed for, at der skulde ventes i 8 Dage; thi hvis Muleten v a r tdkjendt Dagen før en Directionsforsamling, maatte Indsigelsen allerede skee næste Dag. Under de nuværende Forhold er