DetKongeligeTeater_1852-59

1 5 1

CONFLICTEN MED W IEHE.

„ I E fteraaret 1852 vilde je g bringe Øhlenschlægers „Correggio“ paa Scenen. Høedt var nylig kommen til Theatret og længtes efter Beskjæftigelse. Da je g antog, at Giulio Romanos Rolle, som W iehe en eneste Gang havde spillet med stort B ifa ld ved en Forestilling til privat Indtægt, ogsaa maatte egne sig for Høedt, og W iehe desuden allerede havde et saa stort Repertoire, aftalte je g med begge disse Venner, at Høedt skulde forsøge sig i Rollen , og de vare begge enige med mig derom. Neppe vare samtlige Roller til Stykket uddeelte, før Høedt erklærede, hvad han har erklæret ved de fleste ham tildeelte R o lle r , at Rollen ikke passede for ham, a f hvilken Grund han da bad sig fritagen for den. Intet var nu rimeligere, end at je g da bad W iehe om at beholde den; men han afslog det paa det Bestem teste, angav at han havde en gyldig Grund, men som han hverken kunde eller vilde sige Nogen, og erklærede, at dersom je g ansatte Prøver paa Stykket, mødte han ikke, og dersom je g vilde tvinge ham dertil, vilde han strax begjære sin Afsked. K o rt efter gjorde han mig en skriftlig Und­ skyldning i denne Anledning, men uden at falde til- føie, og Følgen blev, at S tykket ikke kom paa Scenen.“ „ I indeværende Saison havde je g bestemt at give Shakspeares: „Ju liu s Cæsar“ , som ikke tilforn har været opført her paa Theatret. A lle Forberedelser vare trufne, den Foersomske Oversættelse omarbeidet og forkortet, Bøger og Roller udskrevne, Rollebesæt­ ningen bestemt. E fte r min sædvanlige Fremgangs- maade at underrette de Betydeligste i Personalet om, hvilke Ro ller i ældre bekjendte S tykker det er paa­ tænkt at tildele dem, for at høre deres Mening derom, inden Uddelingen skeer, sagde je g Wiehe, at han var bestemt til Bru tus, som er den vigtigste Rolle i