DetKongeligeTeater_1852-59

CONELICTEN MED W IEHE.

1 3 6

stilling maa tabe i V irkning, naar han kun omgives a f M iddelm åd igheder, saaledes som v i hyppigt have seet med de enkelte fremragende fremmede Skue­ spillere , der reise om med et Selskab a f lutter Ube­ tydeligheder; men Heibergs Fremgangsmaade var til­ lige en Insult mod hele Skuespillerstanden; hans ofte antydede eller dog slet dulgte E in g eag t for Skue­ spilleren som Kunstner fik her sin eclatanteste B e ­ kræftelse — „Skuespilleren 'skal kun være til for at benyttes efter Eepertoirets Hellighed u ! A t disse og lignende Betragtninger kunde opstaa ogsaa i Ministeriet under Sagens Behandling, kan ikke undre; det er forklarligt, at der i de Forhandlinger, Sagen gav Anledning til, viste sig nogen Sympathi med Høedt, omendskjøndt Ministeriet officielt maatte støtte 'Heiberg, som havde d e n f o r m e l l e E e t paa sin Side. Heibergs ulyksalige Iv e r for at trodse sin V illie igi ennem var forunderligt nok ikke ringere overfor Mi­ chael Wiehe end overfor Høedt. Man skulde dog troet, at Heiberg i samme Øieblik, som Explosionen fandt Sted med Høedt, maatte havt E o og Besindighed nok til ikke at støde Wiehe fra sig, om ikke a f anden Grund saa i Betragtning af, hvormeget F ru Heibergs Virksomhed vilde skades ved at berøves en jevn - byrd ig næsten uundværlig Medspillende — men n e i! Heiberg var geraadet i et Autoritetsraseri, der gjorde ham blind for alt Andet end hans egen Magtfuld­ kommenhed , saa at han , der havde et saa skarpt satirisk B lik for Andre, ikke engang bemærkede, at han selv stod stærkt Fare for at falde ind mider det Comiske ved, je g turde næsten sige, puerilt at tage en Ubetydelighed, lidt Løier fra W iehes S id e , som