DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

72 mesterens samt Børnenes Bedste, paa det den Provision af Ædevarer, der bør haves, kan anskaffes“ . Forstanderen skulde altid vide, fra hvilken Bager Brødet blev leveret, for at han kunde formane ham til at levere godt, rent Rugbrød. Det varede dog ikke længe, inden det blev bestemt, at Spisemeste- ren under Forstanderens Kontrol skulde købe. Rugen og levere hver Uge til en Bager, hvad der behøvedes til Brød. Der var nemlig en Bager, der havde leveret 143 meget slette Brød, og Forstanderen troede, at det var aftalt Spil mellem Spise- mester og Bager, hvorfor Direktionen lod Politiet dømme i Sagen, der endte med, at Bageren maatte betale en Bøde til Børnehuset, der ogsaa skulde have de kasserede Brød. Senere blev der bygget en Bagerovn ved selve Opfostringshuset. Brødkornet spiller en stor Rolle, og det maa indrømmes, at Spisemestrene her tit kunde være udsatte for Tab, idet Korn­ priserne den Gang ofte svingede meget pludselig, saaledes fra 10 Mk. for Tønden til 22 Mk. Men Direktionen tog altid Hensyn til disse Forbold. Det blev snart almindeligt, at der for Stiftelsens Regning købtes store Partier af Proviant, som Rug, Smør, banket Byg, saltet Fisk, samt Brænde. Deraf ud­ leverede Forstanderen ugevis, hvad der skulde bruges, og af­ kortede Spisemesteren i hans Ugepenge. Det hændte flere Gange, naar der enten ikke var Rug at faa, eller den gik i for høj Pris, at Direktionen gennem Rentekammeret fik ud­ leveret Brødkorn fra det kgl. Magasin, Kongens Rug, som den kaldes, hvormed Borgerskabet kunde forsynes i paakom­ mende Tilfælde. Ved Maaltiderne skulde altid nogle af Tilsynskonerne og en af Informatorerne være til Stede for at prøve Maden og Øllet og se, om Drengene fik tilstrækkeligt. Klager og Ufred blev naturligvis ikke undgaaet. Engang indsendte Informatorerne en Klage over Spisemesteren, fordi der ofte havde været noget i Vejen. Suppen havde en Aften smagt som Vand, og det viste sig da ogsaa, at den var bleven spædt op med 4 Spande Vand. En Dag var Ærter og Flæsk fordærvet. En anden Dag var det Finkerne, der var lavet af gammel Kolever og var saa besk, at Drengene trods deres Sult lod dem staa. En Dag manglede der baade Grød og