DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

383 Borgmester Hansen fremhævede i sin Tale, at Opfostrings­ huset at Kong Frederik V blev grundet som en Stiftelse med selvstændige Midler. „Lige som Stiftelsen“, fortsatte han, „bestaar ved egne Midler, saaledes har den ogsaa altid haft sin egen selvstændige Bestyrelse under vedkommende Regerings- autoritet og med Kongen som sin øverste Beskytter. Denne Selvstændighed ønsker Opfostringshuset at bevare“. Han med­ delte derefter, at Bygningen med Inventarium havde kostet 1 7 0 0 0 0 Kr. Udgiften for hver Dag var 350 Kr. om Aaret. „Det bliver Forstanderens Opgave under de ny Forhold at holde os inden for denne Grænse, hvortil fordres stor Nøj­ somhed og Økonomi. Tages dette,for 100 Drenge, bliver det 3 50 0 0 Kr. om Aaret, hvilket kapitaliseret og lagt til Ejen­ dommens Værdi giver 1 Million Kr. som den Sum, der kræves til at danne et Opfostringshus for 100 Børn“. A f hans Tale skal ellers anføres følgende: D et er ikke blot en Skole, det er tillige et H jem , der her skal tages i Brug . . . . kun det H jem er lykkeligt, hvor Barnet tidlig lærer at kjende, at A rbejdet er en Velsignelse, og at det bør have H oved­ parten af vort L iv hernede. I fuld Erkjendelse heraf have vi ikke taget i Betænkning over vort Huses Indgang fra Børnenes Legeplads at sætte Skriftens O rd : „D et er en Mand godt, at han haver baaret A ag i sin U ngd om “ . M en ved Siden heraf ville vi erindre, at den Mand, hvis Navn stedse bør nævnes i taknemmelig Ihukommelse, hvor Opfostrings­ husets Oprettelse omtales, Grev J. H . E. Bernstorff, satte over det Hus, hvor han havde sit Sommerophold, at „mellem Arbejde er Hvile hæder­ lig“ . G id da her inaa findes flittige og arbejdsomme Drenge, men tillige lystige Gutter. V i have lagt den ny Bygning under saa friske og sunde Omgivel­ ser, som K jøbenhavns Omegn kan give. Gid da Friskhed og Sundhed her maa trives. Opfostringshuset er kommen til at ligge saa, at O jet, naar vi kaste Blikket mod Ø st, møder Øresundets smukke blaa Flade med dets mange Sejlere. Saa lærer da I, som her skulle lede de unge, dem at elske det Land, hvorom Søen blaa sig bælter. Mange af de D renge, som gaa ud herfra, skulle vel gjæste fremmede Lande, og vi erkjende alle, at det er saare nyttigt for den unge Haandværker at se sig om i V e rd e n ; men de allerfleste af dem ville dog vende her tilbage og her faa deres Livs G jæ rning; da er det en Mand gavnligt, at han har lært at elske sit Fædreland, mens han var ung. Thi det er Læren om Uegennyttighed, om Opofrelse for andre, om det rette Sammenhold. Og endnu eet bede vi Eder lære de u n g e : Lær dem at folde