DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

357 at de blev forsynet med nogle tarvelige Overfrakker og Siv­ sko. Senere kom de ogsaa til at synge i Tinghuset; i 1855 blev der foreslaaet, at de ogsaa skulde synge i Vartov, hvilket Forstanderen dog indtrængende fraraader, fordi Undervisningen vilde lide under, at Børnene ofte paa de søgne Dage maatte være til Stede i Kirken, og de næsten ikke vilde faa fri om Søndagen, og han benytter Lejligheden til at gøre opmærk­ som paa, hvor uheldigt det er, at Drengene benyttes paa den Maade; desuden burde Stiftelsen, hvis Forhold nu var bleven ordnet, ogsaa i den Henseende staa aldeles fri og uafhængig. Fra 1819 blev det Skik, at Drengene fik deres sædvan­ lige Festmad, Bisengrød og Steg, paa 2den Eksamensdag. Allerede 1814 trakterede Dronningen Børnene med en festlig Middagsmad paa Kongens Fødselsdag, men først 1820 blev det bestemt, at hvert Aar skulde Kongens og Dronningens Fødselsdage festligholdes med Risengrød, Oksesteg og et To­ skillings Surbrød. Ved saadanne Lejligheder forhøjedes Festens Glans ved, at der brændte 12 Tællelys i Spisestuen, hvor der til daglig kun maatte bruges 2, ja, i de magre Aar først i Aarhundredet endda kun 1 Lys. Kongens Fødselsdag 1829 var gjort endnu festligere end ellers, idet der var oprejst et Tempel, hvori saas et Trans­ parent, der forestillede to Genier, der holdt Kongens Navne­ træk med Krone, anbragt paa et med Roser omslynget Skjold. Det hele var omgivet af Straaler. Kort efter denne Fest besaa Prins Friderik Carl Christian Stiftelsen, saa Børnenes Skrivebøger, hørte deres Sang og overværede deres Gymnastik. I 1836 blev der ud over det sædvanlige fejret en Jubel­ fest til Minde om Reformationens Indførelse, og i 1840 var der Fest baade i Anledning af Kongeparrets Sølvbryllup og Kroning. Endnu i 1840 har Lærerne kun 14 Dages Sommerferie, og i denne samt i Dagene mellem Jul og Nytaar skal Børnene i Fattigvæsenets Skoler tage sig noget for paa Arbejdsstuerne; men fra 1856 udvidedes Ferien til 3 Uger. I den Tid var