DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

356 legerede Summer forlods skulde udredes af Boet. Resultatet blev, at Opfostringshuset kun tik 5 Rd. Ved samme Tid blev Stiftelsens Kapital forøget med en Sum paa over 5000 Rd., der ganske vist ikke var nogen Gave, men som dog kom ganske uventet. Fra Generalsuperintendent Adlers Arvinger blev der opgivet, at efter forefundne Op­ tegnelser i Boet indestod i dette Kollektpengene fra 1821 — 35, hvilke nu blev indbetalt. Man forbavses over, at noget saadant kan finde Sted; men dette Tilfælde var ikke ene- staaende, idet Kollekten heller ikke blev regelmæssig indsendt fra flere af Stifterne, fordi den administr. Direktion ikke havde gennemført nogen fast Bestemmelse om, hvem der skulde mod­ tage den. Der er tidligere fortalt om, hvorledes de Lotteripenge, Drengene fik, i Reglen blev dem udbetalt, naar de havde staaet deres Læretid ud; men adskillige havde ogsaa haft god Nytte af dem, naar de ønskede at tage dansk-juridisk Eks­ amen eller at komme paa Seminarium. Men det hændte heller ikke sjældent, at Lotteripengene henstod i mange Aar, og at Ejermændene ligefrem glemte dem, hvilket kan ses af en Skrivelse fra Direktionen til Forstanderen (1831), hvori han anmodes om at skaffe Oplysning om en Del fhv. Elever, der har deres Lotteridusører staaende. Disse flød for øvrigt ikke saa rigeligt som i tidligere Aar, og der var Aar, da der slet intet blev givet. En af de Drenge, som i 1832 fik udbetalt sine Lotteripenge, den senere Skolelærer og Politiker Meisler, har skrevet en lille Bog, der hedder „Opfostringshus­ drengen Nr. 101“ , der dog kun indeholder ganske lidt om Stiftelsen. Undertiden kunde der ogsaa falde lidt af til enkelte Drenge, naar de blev benyttet til at trække Numre i Kunst­ foreningen eller i Samfundet til Litteraturens Fremme. Nogle faa Daler om Aaret vankede ogsaa til de Drenge, der fra Tyverne sang ved Gudstjenesten i Frederiks og alm. Hospital samt Abel Katrines Stiftelse; men disse Kordrenge døjede ofte om Vinteren med at holde Kulden ude, da de intet Over­ tøj havde paa, og det hjalp ikke, at Pastor Rønne foreslog,