DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

342 blev Stiftelsesdagen atter højtideligholdt, og det er vist næppe en Tilfældighed, at det atter denne Gang var Møller, der nu var bleven Sognepræst i Brøndshøj, der holdt Talen og skrev Kantaten, hvori det hedder:

M e d S o rg i S in d , m ed G ra a d i Ø je V i her frem traad te sidste G a n g ; V e d F ø d e la n d e ts K a m p og M ø je F o rs tu m m e d b a rn lig F r y d og S a n g ; V i H ø jtid s fe s te n saa fo rsvind e, M e n F re d e rik d væ led i v o rt M in d e . D e n S tiftelse, som H e ld u d b re d e r, H v o r F e m te F re d e rik s G a v m ild h e d A d s p re d e r S o rg , fo rb ø je r G læ d er, S om v æ rn er om v o r B a rn d om s F re d , S ig b ø je d kraftesløs m o d J o rd e n , D a K a m p e n rasede i K o rd e n .

Allerede det følgende Aar (1818) kunde Pastor Møller, der ogsaa dette Aar holdt Talen, pege paa Opfostringshusets stigende Fremvækst. Ved denne Lejlighed blev der til fem Drenge uddelt Klæder, der var givet af en fhv. Elev, Klæde­ fabrikør Hjort, og syet hos lians Broder, der ligeledes var udgaaet fra Stiftelsen. Forstanderen kunde ogsaa denne Dag- meddele, at en af de gamle Drenge, Landsoverretsprokurator Borup, havde givet Opfostringshuset næsten 200 Rd., der ud­ gjorde den Del af hans Lotteridusører, som han ikke havde faaet udbetalt; han havde trukket Lotteriet fra 1799— 1802 og havde i sin Tid faaet 50 Rd. udbetalt til Bøger, da han vilde læse til dansk-juridisk Eksamen. Han var da paa Kon­ tor hos Stiftamtmand Hauch. Det blev bestemt, at denne Gave skulde være et Legat, hvis Renter hvert Aar paa Stif­ telsesdagen skulde gives til en Dreng for Flid og Sæde­ lighed. Da Tilstrømningen til Festen de foregaaende Aar havde været generende stærk, blev der fra dette Aar ikke i For­ vejen bekendtgjort noget i Bladene, som det før havde været Skik, og der blev ikke givet nogen Adgang, som ikke kunde forevise Billet, og endelig blev der sørget for, at een, senere to Politibetjente var til Stede for at holde Orden.