DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

3 3 9

ganske usædvanlig Overdaadighed, der kun var mulig, fordi Amtmand Danneskjold-Samsø, der med Familie havde besøgt Stiftelsen kort før Jul, havde givet Forstanderen 20 Rd. til at traktere Drengene for paa en af Helligdagene. I sin Tak for Gaven skriver Forstanderen hl. a .: A lle b leve tilstræ k k e lig m æ ttede og yde ved m ig den æ dle' Griver deres u n d e rd a n ig ste Taksigelse. O pfostring shu set fryd er sig ved i D eres Ex ce lle n ce at have fu n d e t en V e ly n d e r. M a a tte det stedse vorde saa lykke lig t at tæ kkes d en oplyste og tæ nkende. M a a tte dets ved T id s ­ om stæ ndighederne fo ran led ig e d e M a n g le r v o rd e oversete ! F o r B ørnenes F rem g a n g i K u n d s k a b e r, deres fo rtrin lig e D u e lig h e d til H a an d væ rk er og M o ra lite te n hos M æ n g d e n a f dem tø r je g indestaa. Det er første Gang, man hører, at Nytaarsaften udmærkes frem for andre Aftener; og dette skete ikke igen før 1819 og nogle Gange i de følgende Aar, da Stiftelsens Slagter trakterede Drengene med Oksesteg. Saa gaar der det meste af en Snes Aar, indtil 1842, da Borch foreslaar Direktionen, at Børnene faar en lille Fest Nytaarsaften, fordi de har op­ ført sig godt i den sidste Tid. Yed denne Lejlighed er der for første Gang nævnet, at Drengene skal have Juletræ. For Eftertiden er det en staaende Regel, at Nytaarsaften gøres festlig med Oksesteg, Godtøl og Surbrød; dette er senere forandret til, at der holdes Julefest en Dag mellem Jul og Nytaar, da Børnene Nytaarsaften faar Lov at besøge deres Familie. I 1855 havde Børnene Juletræ med Bal; det er første Gang, den Fornøjelse omtales, og samme Aar berettes der ogsaa om Fastelavnsløjer. Stiftelsesfesten 1812 fortjener mer end almindelig Op­ mærksomhed. Forud for denne havde Direktionen, som det tidligere er fortalt, bestemt, at paa Grund af de dyre Tider skulde Børnene kun have een Ret Mad til Middag, og for Fremtiden skulde de ikke have bedre Mad end ellers. Det var Møllers Tur til at tale, og da han havde hørt, at Direk­ tionen havde bestemt, at Stiftelsesdagen ikke mere skulde højtideligholdes, havde han spurgt Pastor Paludan, om han maatte nævne dette i sin Tale, hvad der var bleven ham til­ ladt. Efter at han havde holdt sit Foredrag, der drejede sig 22 *