DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

331 om at blive hans Efterfølger, skønt han netop var indstillet til et ledigt Præstekald i Slesvig. Han havde allerede for længst tildraget sig Skoledirektør Borgens Opmærksomhed og havde ogsaa været indstillet til en Inspektørpost ved Skole­ væsenet. I sin Ansøgning siger han blandt andet: J e g ø n sker in d e rlig t at kom m e i en friere og større V irk som h e d , i h vilken je g h aab er v ed G u d s H jæ lp , at m it A rb e jd e v il kun ne bæ re rigere F r u g te r ; je g in d se r og h ar vel overvejet, at den attraaede P o st er en a n sv a rsfu ld og in g e n lu n d e let S tillin g ; m en fo ru d en at je g be­ finder m ig u svæ kk et i den kra ftigste iU d e r, 38 A a r, tro r jeg, at den lange T id , je g h a r arbe jd et i Sko len s Tje n e ste , og de V id n e sb y rd , jeg har derom , v il g o d tg jø re , at je g har pæ dag og isk D y g tig h e d forenet m ed S in d ig h e d og A lv o r t il at overtage den ansøgte P o st, til hvis B e ­ styrelse je g tillig e fo rm e n er m ig i B esiddelse a f et p ra k tisk B lik og ad­ m inistrative G a v e r. V ild e n u den kgl. A d m in istra tio n betro m ig oven­ næ vnte E m b e d e , sku ld e det væ re m ig en h e llig P lig t m ed F lid og N id kj æ rhed at o p fy ld e m it Ivald. De Egenskaber, han paaberaaber sig, fremhæves ogsaa i de fortrinlige Anbefalinger, han sender med sin Ansøgning, baade fra Seminariet, fra Borgen, fra Pastor Gad, der var Kurator for Nikolaj Kirkeskole, og fra Direktionen for de massmannske Søndagsskoler. Udmærket Dygtighed, samvittig­ hedsfuld Nøjagtighed, streng Pligtfølelse, udpræget Sans for Orden forenet med en sindig og human Fremgangsmaade, alle disse Fortrin, der var udviklet gennem et sjældent arbejd­ somt Ungdomsliv, maatte overbevise Direktionen om, at den her havde fundet den rette Mand, og derfor konstituerede den ham efter Skoledirektør Borgens Raad som Forstander fra 15. Juni 1852 at regne. Det viste sig snart, at han var Mand for at holde de Løfter, han havde givet, da han søgte om Embedet. Man faar en betryggende Følelse af, at nu føres Poret af en kraf­ tig Haand, der ikke agter at slippe, saa længe der er Skær og Grunde at støde paa. Elvius har Blik for alt og tager fat paa alt fra Grunden, saa den nærmeste Fremtid bringer en lang Pække Forbedringer. Han klager over, at Drengene er daarlig klædt, og faar indført en fast Orden med Hensyn til Beklædningen; ogsaa Fodtøjet faar han forbedret, da han havde bemærket, at Skoene ødelagde Drengenes Fødder, fordi