DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

330 til Sognepræst for Nykøbing og Rørvig Menigheder. Denne kortvarige Virksomhed kunde naturligvis ikke sætte dybe Spor, men han roses som en god Mand og var meget afholdt. Det, Opfostringshuset trængte haardt til, var en Mand, der forenede en stærk Vilje med en udelt Interesse for sit Arbejde, og som vilde gøre det til sin Livsopgave at bringe Stiftelsen paa Fode. Og det var en Lykke for Opfostrings- huset, at denne Mand blev funden. 10. E L Y I U S . R asm u s E m il E ly i u s , Søn af en fhv. svensk Ingeniør­ kaptajn, der nedstammede fra en Slægt, der talte mange lærde og Officerer, og som var gift med en Søster til Pædagogen Frederik Lange, Fader til den bekendte Kunsthistoriker Julius Lange, blev født i København 1814. Da han var 9 Aar gam­ mel, døde hans Fader, og der var smaa Kaar i Hjemmet, saa der var ikke Tale om, at han kunde komme til at studere; men som fjortenaarig Dreng kom han i Lære hos Bog­ trykker Irgens, der trykkede for Teatret, hvad der gav An­ ledning til, at den unge Elvius meget ofte fik Lejlighed til at se god Komedie. Aaret efter at han havde staaet sin Lære ud, kom han paa Jonstrup Seminarium, hjulpen af den senere Konge, Kristian VIII, der ogsaa støttede ham, da han gav sig i Kast med Studeringerne efter at have været Lærer nogle faa Aar ved Roskilde Borgerskole. Han blev Student 1842, og samtidig med at han studerede Teologi, var han Lærer ved Nikolaj Kirkeskole. Samme Aar som han af Carl Ploug blev dimitteret som Student, blev han Lærer ved de massmannske Søndagsskoler, hvor han som Lærling havde været en dygtig Elev, og hvis Direktør han senere blev. Det var ogsaa i dette Aar, han skrev til Forstander Borch og bad ham hjælpe sig til en fast Ansættelse; det var lians første Berøring med Opfostringshuset. Kristian VIII, der havde lovet at give ham Embede, døde netop Dagen før han bestod sin Embedseksamen, hvorfor han ikke lige straks kunde vente at komme i Betragtning. Da Budde-Lund søgte sin Afsked, indgav han Ansøgning