DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

322 Han føler, at han ikke længere kan bestride Arbejdet; Kævlerier mellem Mestre og Lærlinge volder ham stadig Bryderier, og endelig længes han nu efter at komme til at sysle med litterære Sager ug benytte de mange Bøger, han har samlet sig. Den 7. Maj 1845 forlod han Opfostringshuset, hvis Le­ delse paa hans Forslag blev overdraget til E ib e og hans Kon­ torassistent L a k s e n , der havde været Elev paa Stiftelsen, og saa trak han sig tilbage til en lille Ejendom, han havde købt ved sin Fødeby Boskilde, hvor hans adopterede Datter, der tidligere havde boet hos ham, der altid havde levet i ugift Stand, nu var gift med en Læge. Da Direktionen nogle Uger senere meddelte ham, at hans fulde Gage, der siden 1835 havde været paa 800 Rd., idet han beholdt de 200 Rd., han havde haft som Bestyrer af Opklædningsmagasinet, var bleven tilstaaet ham i Pension, skrev han tilbage, at han levede lykkeligt i sin Ensomhed, skønt lian ikke havde været helt rask; „men ingen er fuld­ kommen lykkelig, og faa er det i den Grad som jeg“ . Denne Lykke nød han dog ikke længe; thi allerede i Slutningen af Januar 1846 døde han uden forudgaaende Sygdom; ved hans Grav sang nogle af Drengene fra Opfostringshuset en Salme, der var skreven af Place, hans tidligere Kontordreng. Han efterlod sig en Bogsamling paa over 12000 Bind og en stor Del Koder; desuden havde han i Tidens Løb faaet anskaffet et ikke ringe Lidvalg af Malerier, og hans Portræt- samling paa over 4000 Stykker var temmelig enestaaende, hvorfor den senere erhvervedes af Frederiksborg Museum. Han var en meget flittig Samler, men har ikke skrevet noget, kun findes der af ham en lille Meddelelse under Navnet Ros­ kildensis i „Minerva“ til hans Yen Rahbek, da han har fundet nogle Smaafejl i hans Skrift om Holberg. Han fortæller, at Holberg kom i hans Bedsteforældres Hus i Roskilde, hvor hans Moder har hørt ham spille Violin. Det var ogsaa i denne By, Holberg skulde have faaet Ideen til „Den politiske Kandestøber“ ved at høre en Samtale mellem nogle Borgere paa et Værtshus. Men selv om Borch intet skrev, kom hans mange litte