DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

317 Midler for at styre dem. Den moralske Indflydelse, Sager taler om, tror han slet ikke paa, og da lian ved, at ingen Lærer kan udholde dette uophørlige Arbejde fra 6 Morgen til 9 1/2 Aften, foretrækker han en gift Opsynsmand, da lians Kone eller voksne Børn i Sygdomstilfælde kan besørge hans Forretninger. Men da det ikke kunde blive anderledes, tak­ kede han Direktionen for den Støtte, den vilde give ham, men erklærede, at han ikke godvillig vilde give Afkald paa nogen af sine Rettigheder. Han troede dog ikke, at de nuværende Lærere, der var retskafne Folk, vilde gøre ham flere Bryde­ rier end dem, han alt havde, eller gøre Indgreb i hans For­ retninger. Sager havde til Inspektør foreslaaet en ung Lærer, cand. phil. Eibe, der i den korte Tid, han havde været ved Op­ fostringshuset, havde gjort sig fordelagtig bemærket. Sager roser ham for hans blide Karakter og fremhæver, at hans hele Væsen bærer Præg af den gode Indflydelse, hans huma­ nistiske Dannelse har haft paa ham ; desuden udmærker han sig ved Samvittighedsfuldhed og Præcision i sine Forretninger. Hans ældre Kollega, Lærer Mortensen, der havde været mange Aar paa Stiftelsen og tillige var Kantor ved alm. Hospitals Kirke, følte sig noget tilsidesat og foreslog, at han og Eibe skiftedes til at have Inspektion, saaledes som det var sket i gamle Dage. Men da Sager stadig holdt paa sit, fordi han mente, at Enheden vilde lide, hvis der var flere Inspek-. tører, blev det, som lian ønskede det, foreløbig for en Tid af to Aar, og tillige blev den i en tidligere Forbindelse omtalte Gymnastiklærer Holmsted, der havde haft Opsyn med Dren­ gene, siden Thomsen gik af, beskikket til at være ham be­ hjælpelig, saa i Virkeligheden vedblev der at være en Opsyns­ mand, indtil han trak sig tilbage fra dette Hverv, hvilket skete i 1845, kort efter at Borch havde taget sin Afsked. Den Blidhed, Sager havde talt om, var just ikke Holrn- steds fornemste Egenskab; da der saaledes en Søndag Aften kom syv gamle Elever, der støjede om i Stuen, hvor Drengene skulde til at synge deres Aftensang, med Hatte paa og Cigarer i Munden, vilde de ikke paa hans Opfordring tage Hatten af, fordi det ikke havde været Skik før, hvorfor han fjernede dem