DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

316 Færde i Stiftelsen, som lian i sine yngre Dage har været, trænger til kraftig Assistance“ * Oldfruen, der burde være en Moder for Børnene, opfyldte kun maadelig sine Pligter, og Opsynsmanden, der ikke blot skulde sørge for streng Orden, men ogsaa burde leve med Drengene uden for Skoletiden, var bleven en Maskine, hvis Kraft bestod i Stokken, men gik tabt, da den blev taget fra ham. Derfor burde Posten som Opsynsmand gaa ind, og i hans Sted burde der være en Inspektør, der tillige skulde være Lærer. Det blev vel en meget anstrengende Stilling; men han henviser til sin gamle Lærer, Prof. Nielsen ved Bor­ gerdydskolen, der havde en endnu langt større Virksomhed. Drengene vil paa den Maade ophøre at staa under en aand- løs, mekanisk Behandling, og det bliver den dannede For­ stander muligt med den dannede Medhjælper at virke til Drengenes Forædling ved de Midler, der er ukendte for den udannede Maskine. Hvis han forstaar at knytte Børnene til sig ved sunde Attraktionsmidler, Blidhed og Inderlighed, vil han ogsaa blive i Stand til at give det indre Liv i Stiftelsen en gribende Betydning for Børnene og saaledes grundlægge for dem en Sjælsdybde, som kan blive en Skat for hele deres Fremtid. En kærlig Behandling af Børnene vil hos dem skabe en Kærlighed til Stiftelsen, og denne kan for mange være et Lyspunkt, naar de staar ene og overladt til dem selv i den store Verden. Der er mange gode og smukke Tanker i Sagers Forslag, hvoraf her er givet et lille Uddrag; men havde han haft praktisk Erfaring paa dette Omraade, maatte han vide, at det var ganske umuligt, at een Mand kunde paatage sig Stillingen som Inspektør og dog være Lærer. Dette indsaa Justitsraad Petersen, der holdt paa, at der igen blev antaget en ny Op­ synsmand, men de to ældste Lærere burde skiftevis have Til­ syn med, hvorledes han behandlede dem. Forstanderen, der heller ikke synes om Forslaget, siger, at han har anvendt sin Ungdoms, Manddoms og Alderdoms Kraft paa Opfostrings- huset, og han har lært Drengene saa nøje at kende, at han tilfulde ved, hvor vanskelige de uden for Skoletiden er at have at gøre med, og hvor ofte, der maa bruges alvorlige