DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

310 Pra 1812, da der blev indført en ny Ordning med Hen­ syn til Bespisningen, havde Kogekonen, Mad. Goltz, tillige været Oldfrue. Men da hun døde (1826), foreslog Forstan­ deren, at de to Tjenester igen blev adskilt, bl. a. fordi de ikke kunde bestrides af een Person. Mangor vilde helst liave, at en Spisemester igen skulde overtage Bespisningen mod en vis Betaling for hver Dreng; men det fraraader Borch paa det bestemteste, da lian liar Erfaring for, hvor uheldigt det er. Da han var Lærer, saa han ofte, at Drengene tik saa daarlig Mad, at de lod den staa og stjal Penge fra hinanden for at købe Brød. Da han klagede til den daværende Di­ rektion, fik han en Irettesættelse, fordi han vænnede Drengene til Kræsenhed. Endelig mindede han om, hvor bekendt det var, at en Auktionsholder raabte, naar han ikke kunde faa Bud paa fordærvet Kød eller Flæsk: „Hvor er Spisemester N. H. ?“ Mangor gav efter, og der blev som Kogekone an­ sat en meget varmt anbefalet Enke efter en Embedsmand. Til Oldfrue blev antaget en Enke, der var godt anbefalet af Oehlenschlagers Hustru, der omtaler hende som et meget „dueligt Fruentimmer“ med Hang til „Arbejde og Stilhed“ , Dette Hang har der ikke været Lejlighed til at tilfredsstille paa Opfostringshuset ; thi der klages bestandig over hendes Ufre- delighed, særlig laa hun i stadigt Klammeri med Spisemester- inden, som hun beskyldte for Uærlighed. Dette blev der dog ikke taget Hensyn til; men et Par Aar senere viste hendes Beskyldning sig kun at være alt for sand, idet Portneren en Aften, da han var vred paa Spisemesterinden, fordi hun ikke vilde give ham Mad fra Køkkenet, hvad hun slet ikke havde Ret til, fratog hendes Pige en Kurv, som hun vilde bringe i Byen. Han bragte den ind paa Kontoret, og det viste sig, at den indeholdt Viktualier, der tilhørte Opfostringshuset. Disse solgte hun, eller tilbyttede sig andre Varer for dem til eget Forbrug, en Trafik, som hun længe havde anvendt. Sagen blev undersøgt af Politiet, og efter at den var helt opklaret, kom hun øjeblikkelig bort, og samme Skæbne ramte kort efter Portneren, der var en forfalden Person, der daglig var be­ ruset og daglig foraarsagede Optrin, der var aldeles skanda­ løse, særlig paa en Opdragelsesanstalt. Det var i Aaret 1829,