DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

226 Forklarings Læsning og nogen Skrivning og Regning. Han vilde ogsaa anse det for godt, om disse unge fik tilbørlig Motion og blev boldt til adskilligt Arbejde. Man ved for lidt om Stiftelsen, mener han, ellers kunde man maaske faa at vide, hvorfor de vindskibelige Udlændinge kan høste saa megen Nytte af opvoksende Børns Arbejde, medens den hele Krop hos vore Opfostringshusbørn ikke har andet at bestille end huse den Sjæl, der finder sin hele Beskæftigelse i Forklaringen eller Katekismus. Men man tror, at Iagttagelser i Henseende til Pleje, Lærdom, moralsk og medicinsk Opdragelse og mang­ foldig flere overgaar de foresattes Forstand. Ikke mindre skarpt lyder Kritikken hos en anden For­ fatter, der skriver, at Magistraten vist er bange for, Folk skal blive for oplyste. I)e maa kun lære Pontoppidans Forklaring, derimod ikke Regning, for at de ikke skal se Fejlene ved de Stiftelser, der staar under Magistraten. Han har truffet Drenge fra Opfostringshuset, der ikke kunde regne de 4 Spe­ cies eller læse Skrift. Det kan vel ikke være Mangel paa Opsigt! Magistraten erklærer jo, at i dens Stiftelser er der intet galt. Det er vel heller ikke Lærernes Skyld, da man formodentlig ikke nu som forhen ansætter Kandidater med slet Eksamen, der alene søger denne Post for efter 3 Aars Forløb at arbejde som Øksne i Herrens Yingaard. Hermed sigtedes til den Bestemmelse, at teologiske Kandidater, der havde tjent 3 Aar ved en af de offentlige Stiftelser, kunde vente at faa præsteligt Embede. Det vilde nu være ganske uretfærdigt, om man af disse „Oplysningsvenners“ Udtalelser, vilde drage den Slutning, at Opfostringshusets Informatorer i denne Periode var Under- maalere, der ikke kunde blive anbragt andre Steder. Hver Gang en Post blev ledig, meldte der sig mange Ansøgere, og selv om den specielle Direktion ikke bestod af pædagogisk kyndige Mænd, vilde det dog være mærkeligt, om den just skulde vælge de mindst begavede. Der var tvært imod mange flinke unge Kandidater med gode Anbefalinger og Vidnesbyrd om baade Evner og Kundskaber, som de samvittighedsfuldt anvendte. Direktionen fordrede, at de skulde være Kandidater. Da