DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

216 Klæder og deres Leje. Børn fra Anstalter kan ikke klare sig i Verden, fordi de har været vant til altid at finde et dækket Bord for sig, medens det havde været langt bedre at opdrage dem som Mennesker, der i Livet skal kæmpe med megen Nød. Saadanne Børn skulde sendes paa Landet, hvor­ ved de vilde faa baade Kræfter og Mod og senere med Glæde paatage sig de sværeste Bondearbejder. Derfor bør de milde Stifteisers Tal indskrænkes; desuden er Børnenes Opdragelse alt for kostbar, det gælder baade om det berømte Foundling- Hospital i London og om Vajsen- og Opfostringshuset i Kø­ benhavn. Saaledes lød der mange Bøster baade i Udlandet og her­ hjemme, hvor jo desuden Aaret 1788 betegner et afgørende Vendepunkt, saa at man ikke længer talte om „uselige Trælle­ bønder“ , som det ofte hed 40 Aar tidligere, da Kollektbøgerne blev baaret omkring. Den Tanke laa derfor nær: Send Bør­ nene paa Landet, det er baade bedre og billigere! Men man var rigtignok kommen langt fra Fundatsens Ord, at Børnene skulde opdrages til Handel, Fabrikker og Søfart, hvad Broust aldrig kom ud over, saa længe han levede, og hvad Hersleb for faa Aar siden indtrængende havde raadet til. Der blev skrevet til alle Landets Biskopper, at Bønder i deres Stift eller Borgere i Købstæderne kunde faa Børn i Pleje fra Op­ fostringshuset. Bisperne lod Præsterne bekendtgøre det fra Prædikestolene, og snart strømmede det ind med Tilbud. Men der var dog nogle Sogne, hvorfra der kom et rent Afslag. Saaledes skrev Pastor Fris i Daler i Sønderjylland til Bi­ skoppen i Bibe, at i hans Sogn var der ingen, der vilde have Plejebørn, heller ikke i Emmerlev eller Møgeltønder, fordi Bugen nu kostede 6 Bd. Tønden. „Det var vel at ønske“ , tilføjer han, „at der med Jordemoderhuset i København, som belader Opfostringshuset med saa mange uægte Børn, maatte ske en Forandring, at ikke Horer og løsagtige Kvinder saa frit gaar ind og, som man siger, lægger af uden Straf og Tiltale. Gives ikke derved mere Anledning til Løsagtighed? Kan det være til Velsignelse for Staden og Landet?“ Disse Bemærkninger, der jo aldeles ikke vedkom den Sag, han var spurgt om, viser, at han som saa mange andre forvekslede