DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

215 Underballance, før det vil forelægge Kongen dette Forslag, og det viser sig da, at fra 1785—93 er Underskuddet blevet mellem 3 og 4000 Rd. Kongen vil dog endnu ikke gaa imod Fundatsens Bestemmelse og sætte Børnenes Antal ned under 200, men giver gennem Kancelliet Magistraten det Raad at udsætte nogle af Drengene paa Landet eller i Købstæderne mod en Betaling af fra 10—20 Rd. om Aaret. Dette Raad fremkom netop i de Dage, København blev hjemsøgt af den store Bdebrand (5.— 7. Juni 1795), der blandt mange andre Bygninger ødelagde Vajsenhuset, saa at Børnene derfra alle maatte sættes ud. Der gik i disse Aar en Strømning af Sværmeri for Landsbyidyllen gennem Europa; man fremhævede de sunde og kraftige Bønder, der var muntre trods deres strenge Arbejde, som Bevis for, at Livet paa Landet var langt at foretrække for Livet i den kvalme Stad. Særlig var der overalt en stærk Stemning oppe mod Vajsenliuse og Op­ dragelsesanstalter, og da Vaj senhuset brændte, hævede der sig Røster for, at det ikke skulde opføres mere; der blev ført en heftig Polemik derom i Tidsskrifterne, og der blev udsat Præmie for den Afhandling, der bedst besvarede Spørgs- maalet, om Vajsenhuset skulde genopbygges, eller Børnene sendes paa Landet. Den Besvarelse, der holdt paa det sidste, fik Prisen tilkendt. En anden Forfatter klager først i al Almindelighed over de milde Stiftelser, der kun forøger de nødlidendes Antal. Derimod roser han meget, at Børnene fra Fødselsstiftelsen nu bliver sat ud paa Landet, hvor de opdrages billigt og sundt, medens man tidligere satte de c. 200 Børn, der blev født paa Accouchementshuset ud til Ma­ troskoner o. a., men inden Aaret var omme, var der næppe 40 af dem i Live. Derimod klager han over Opdragelses- og Vajsenliuse, hvor der arbejdes for lidt, og hvor Drengene lærer Ting, som de slet ikke faar Brug for, og hvor de ikke faar deres Kræfter øvet, da Tiden gaar med at spinde og strikke. Derfor kan han heller ikke lide de i hans Samtid anlagte Industriskoler, skønt han foretrækker dem for Op­ fostrings- og Vajsenliuse. Nej, Opdragelse paa Landet hos Bønderne er langt at foretrække. Jo haardere Børnene bliver opdraget, des bedre. Føden skal være tarvelig, ligesaa deres