DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

197 det fraraadede Broust, da han mente, det vilde give Anled­ ning til Splid mellem Drengene, han vilde saa hellere have, at alt blev ved det gamle. Man faar uvilkaarlig Indtrykket af, at Forstanderen efterhaanden er bleven noget sløvet og stivnet i Formerne. Det var ved samme Tid, det kom for Dagen, at alle 5 Gangkoner havde stjaalet af Drengenes Skjorter, een af dem havde taget 82 Stykker, og da hun desuden havde gjort sig skyldig i Drukkenskab og skadeligt Spil i Tallotteriet, fik Broust af Direktionen Tilladelse til at være Oldfruen behjæl­ pelig med at faa hende arresteret, og Enden blev, at hun maatte vandre i Børnehuset, medens de andre slap med at erstatte, hvad de havde taget. Man ser, at hverken i moralsk eller hygieinisk Henseende var Luften, som Børnene indaandede, fuldstændig ren. Hvad Sundhedstilstanden angaar, kan det fremhæves, at Aaret 1772 møder op med det største Antal døde i alle de Aar, Stiftelsen har bestaaet. A f de 22 Dødsfald, der fandt Sted det Aar, angives de 4 at skyldes Mæslinger, medens 15 Drenge siges at være død af „Tæring“ . Da denne Døds- aarsag ofte anføres i disse Aar, forstaar man, at Direktionen mindede Forstanderen og Lægen om at være nøjeseende med, at der ikke blev optaget Børn, der havde Legemsfejl eller i liøj Grad led af Svindsot. Tode, der sammen med Kirurg; Sibbern var Stiftelsens Læge, fik indført en meget nyttig For­ anstaltning, idet der blev indrettet en Badstue paa Opfostrings- huset. Allerede i 1773 havde Broust efter Direktionens Ønske gjort Forslag om en Badeindretning, men Sagen standsede, da Brand- og Vandkommissionen erklærede, at Vandfundationen fra 1680 strængelig forbød enhver Forandring ved Pumpe­ vandsopstanderne. I 1777 faar Broust imidlertid Ordre til at lade indrette et Bad af bornholmske Sten i Opfostringshusets Baggaards Sidebygning. Da det næste Foraar var færdigt, skrev For­ standeren, at nu var Badet indrettet, men han beder Direktionen tage det i Øjesyn sammen med Lægerne og give Regler for dets Brug, da han frygter for, at der „ved Badets Brug og nogen Tid derefter vil falde utidig Snak saavel her i Stiftelsen