DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

196 lugt, desuden klagedes der over, at de Folk, der sendtes fra Fabrikken, havde en daarlig Indflydelse paa Børnene. Disse Forhold bevirkede, at Broust og Baagø indtrængende opfor­ drede Direktionen til, at Spinderiet maatte blive ophævet jo før jo hellere, da det havde en skadelig Indflydelse baade paa Sundhed og Sæder. ,.Det er Pligt at melde“ , skriver de, „at Drengenes Sundhed lider formedelst den idelige usunde Lugt af Tran, hvormed Guldhusets Uld præpareres, og de blive vist ej befriede for Udslet og anden Usundhed, naar dette Arbejde bliver ved. Vi tro, det er Aarsag til mange af vore Børns sletteUdseende, da de, der ej arbejde der, har sundere Udseende. Denne Skade for Sundheden gjør, at der næppe kan loves saa stærk en opvoksende Slægt, som Staten fra saadan et Plante­ sted billig gjør Fordring paa. Men saa er der deres Moralité, formedelst daglige Uordenen paa Spinderiet, som ere saa for­ argelige, at de udslette det gode, som med Umage indprentes de unge. Disse Uordener kan ej undgaaes, naar der skal arbejdes paa en fremmed Fabrik og tages mod, hvad Folk derfra sendes“ . De foreslaar derfor, at der oprettes en egen Fabrik paa Stiftelsen, som svarer til Fundatsens Bud. Men Direk­ tionen tog slet ikke Hensyn til denne Forestilling, der dog ellers var alvorlig nok, og i mange Aar vedblev Uldspinding at være Drengenes vigtigste Beskæftigelse uden for Skoletiden. Man forstaar saa godt, at der kunde være Misfornøjelse blandt Drengenes Forældre over dette Arbejde; men heller ikke hertil blev der taget Hensyn, og da en Fader bad Direktionen, om hans Søn i Stedet for at spinde maatte lære at tegne og modellere paa Akademiet, fraraader Forstanderen at give Til­ ladelse dertil, skønt Wiedewelt erklærede, at lian vilde mod­ tage ham. Direktionen fik snart en sørgelig Bekræftelse paa, hvad Broust og Baagø havde udtalt om den Fare for Børne­ nes Moral, der var forbunden med Spinderiet. Det blev op­ daget, at en Dreng i længere Tid havde stjaalet fra den Kone, han havde Lov at besøge om Søndagen, og alle Tyvekosterne solgte han til to af de Kvinder, der kartede paa Opfostrings- huset. Guldhusets Direktion foreslog da, at der slet ikke skulde sendes Kartersker ind paa Stiftelsen, men at de største Drenge skulde karte Ulden, og de mindste spinde den. Men