DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

120 vistnok ikke er at gjøre noget Forskud, da, som bemeldte Bonté lader til at være bedre skikket til at omgaas Drengene og bringe den begyndte Fabrik i en Slags fuldkomnere Stand eller Drift end den anden, han og i visse Maader er kaldet herind og dertil faaet de behøvende Eejsepenge, Directionen ej heller med Ligegyldighed kan anse, at disse Drenge, til hvis Underholdning General Commerce Collegiet aarlig con- tribuerer, saaledes videre skulle hengaa og unyttigen spilde deres Tid, saa resolveres, at Forstander Broust for det første skulde tillægges Ordre at assistere Bonté efterhaanden indtil 200 Ed. til de allernødvendigste Ting og egen Underholdning, indtil Fabrikken kunde komme i Stand og give nogen For­ tjeneste“ . Det lod virkelig til at gaa bedre efter Bontés Ankomst, og da Auban foreslog helt at overdrage Fabrikken til ham, havde Direktionen slet ikke noget derimod. Det tilraades ogsaa af Forstanderen, der i sin Erklæring herom benytter Lejligheden til at sige Sandheden om Auban: Han har været doven, ladet sit Værktøj forfalde og ikke oplært Drengene ordentligt, skønt han havde dem gratis. Havde han kunnet trække flere Penge, vilde han sikkert ikke have overladt sin Svoger Fabrikken. Forstanderen gaar ogsaa ud fra, at Direk­ tionen betragter de 1400 Ed., han skylder, som tabt, samt at Kommercekollegiet vedbliver at give de 200 Ed. om Aaret. Saa forsvinder Auban da endelig i Begyndelsen af 1771. De 18 Ure, han havde, fik han Lov til at tage med, da Bonté indestod for den Sum, Direktionen betalte for at faa dem indløst. Glæden over den ny Urmager varede ikke længe; thi han kunde heller ikke klare sig, hvorfor Direktionen straks maatte laane ham 400 Ed. mod Sikkerhed i alt, hvad han ejede, det vil altsaa sige uden nogen Sikkerhed. Da han havde været der et Aars Tid, klagede Broust over ham til Direktionen og erklærede, at han ikke havde været heldigere end Auban, da Opfostringshuset havde fundet sig brøstholden ved samtlige til ham overladte Drenge. Den Slags Folk kunde vist bedst bestaa, hvor de kunde klare sig med Snak og Lediggang, siden deres Fabrik trods betydelig Understøt

Made with