DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

112 Rødder, samt undervise nogle Drenge. Efter nogle Aars Forløb skulde han saa desuden svare en aarlig Afgift. Paa dette Grundlag blev der i April 1759 sluttet Kontrakt med Gartnersvenden Leierhoff, der desuden gik ind paa at under­ vise nogle Drenge i „Circul og Linealets Brug“ 0111 Aftenen eller om Vinteren, naar der ikke var noget at gøre i Haven. Der kom dog ikke noget videre ud af denne Undervisning i Havebrug, og Gartneren, der senere blev gift og fik fri Lej­ lighed paa Opfostringshuset, døjede stadig med at komme ud af det, saa det blev aldrig til noget med Afgift af Haven, han døjede nok med at levere Spisemesteren det, han skulde have, hvilket blev omsat til en Afgift af 10 Mk. om Ugen, da lian ikke til enhver Tid havde de Urter, der skulde bruges. Han laa jævnlig i Krig med Spisemesteren, fordi dennes „Smaakreaturer“ og Svin undertiden kom ind i Haven. Og naar Spisemesteren klagede til Direktionen, mindede denne ham om, at det var aldeles stridende mod Politiets Forord­ ninger, at han holdt Svin. De første Aar var Haven slet ikke indhegnet; thi da den blev anlagt, laa Opfostringshuset i Strid med Krigsbesty­ relsen, der gjorde Fordring paa et Stykke Grund, som Op­ fostringshuset ogsaa mente at have Ret til. Havens endelige Begrænsning afhang af, hvad Udfald denne Sag vilde faa. Man hører nu ikke noget om dette Spørgsmaal før i 1760, da Direktionen skrev til Admiralitets og General Kom­ missariats Kollegium, at Opfostringshusets Grundrettighed maatte blive iagttaget ved den forestaaende Afpæling mellem Søetatens, Stadens og Opfostringshusets Grund. Admiralitetet svarede, at det allerede 1745 af Kristian V I fik den Grund, Opfostringshuset gør Fordring paa som en Gave af Frederik Y i 1753. Det viser sig, at begge Parter har Ret, idet de ældre Resolutioner fra 1745, 46 og 52, der gav Admiralitetet noget af den omstridte Grund, ikke havde passeret og derfor var ubekendt for de Kollegier, der havde ekspederet Bestemmel­ serne fra 1753. Direktionen mener det derfor rigtigst ikke at staa for haardt paa sin Ret. Saa hviler Sagen atter nogle Aar. Det var længe Meningen, at der skulde bygges et La