DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

111 Da den første af disse Læredrenge var udlært og skulde gøres til Svend, resolverede Direktionen, at der skulde gives ham en Æresklædning for at opmuntre de andres Flid. Der blev for Eftertiden anvendt 30 Rd. til en Svendeklædning, hver Gang en af dem havde udlært. Reglementets 5. Post foreskrev, at nogle af Drengene skulde „underrettes saavidt udi Urtegaards-Væsen, at de kunde vide at reole, forbedre og tilberede Jorden til allehaande Kjøk- ken-Urter og Hauge-Gevexter, og samme at saa, plante og for­ flytte, item at sætte og op-elske Træer, pode, oculere og deslige, som kand være dennem selv og Andre i Fremtiden til Gavn og Nytte.“ Da Havepladsen var meget betydelig, var der jo rig Lej­ lighed til at virkeliggøre denne fortræffelige Bestemmelse. Men det varede dog nogle Aar, inden denne Sag kom i rigtig Gænge; thi i Begyndelsen var Haven overladt Spisemestrene, der maatte tage alt, hvad Haven kunde frembringe, men saa skulde oplære nogle Drenge i Havebrug uden Betaling, hvad de hverken havde Tid eller Anlæg til. Da den første Spise- mester, Bernsten, blev afskediget, fik han et halvt Hundrede Rd. i Erstatning for de Bekostninger, han havde haft ved Havens Anlæggelse, og hans Efterfølger, Pickhard, fik Paa­ læg om at antage en Person, der forstod Gartneriet, og som gratis skulde undervise Drengene, til hvis Brug Stiftelsen an­ skaffede Redskaber og Træsko. Men han holdt slet ikke Haven i ordentlig Stand, hvorfor Direktionen efter kun et Par Aars Forløb bestemte sig for en hel anden Ordning; enten skulde der ligefrem lønnes en Gartner af Stiftelsen, eller Haven skulde bortforpagtes. Den første af disse Mulig­ heder faldt bort, da Bernstorff, der havde Interesse for Have­ væsenet, og hvis Have ude paa hans Landslot var bekendt for sin Skønhed, sendte Bud til Forstanderen, at Haven efter hans Mening aldrig vilde blive Opfostringshuset til nogen For­ del, hvis dets Kasse skulde lønne en Gartner. Derfor skulde Forstanderens Forslag gaa ud paa at faa Haven bortforpagtet til en Mand, der vilde paatage sig at holde den i Orden mod at nyde, hvad den kunde frembringe. Han skulde hver Uge levere Spisemesteren, hvad der behøvedes af Urter, Kaal og