DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903
97 Direktionen det Forslag, at der skulde ansættes en adjunctus, der kunde træde til, naar nogen af Informatorerne var syge, hvad der dengang næsten altid var. Han skulde saa ogsaa deltage i det daglige Tilsyn Middag og Aften i Børnenes Fritid. Brorson begrunder sit Forslag med, at „siden den Tid Informatorerne med nogen retskaffen Alvorlighed har an taget sig Ungdommens Undervisning, er i kort Tid to døde og to bievne svage“ , og han foreslaar dette for at „soulagere“ dem. Da det ikke hjalp, indgav alle fire Informatorer For slag om det samme, og Forstanderen anbefaler det ivrigt og udvikler, hvor nyttig en saadan Person kunde blive for Stif telsen : 1) Han skulde læse, naar en Informator var syg, men ogsaa ellers være til Stede paa Skolen og desuden have Op sigt med Børnene. 2) Han skulde ogsaa læse en Timestid med de Børn paa Sygestuen, der kunde taale det, samt gaa ud at spadsere med de Børn, der behøver sligt og ej gider rørt sig. 3) Endelig skulde han have Opsigt med Drengenes Ren lighed, særlig dem, der er urenlige om Natten, hvilket er nødvendigt for at faa saadanne Drenge dannet til at blive Mennesker lige og desmere skikket til at vinde andre Menne skers Yndest. 4) Passe paa de Drenge, der er sat til Arbejde, at de ej løber ryggesløse om. 5) Hver Søndag Morgen ud levere Drengene deres Tøj og atter modtage det. 6) Hver Lørdag Aften være til Stede, naar Forstanderen uddeler Sko til Drengene, og straffe de Drenge, der har gjort Skade derpaa. Denne Reserveinformator skulde bo paa Stiftelsen, men kunde nøjes med noget mindre i Løn end de andre, og ved indtræffende Vakance skulde han rykke op til virkelig Infor mator. Lægen anbefalede ogsaa Forslaget, da Informatorerne ofte var syge, især Rørdam, hvis Nidkærhed var saa stor, at enhver Forsømmelse voldte ham Uro, som yderligere svækkede hans brøstfældige Legeme. Til Trods for alle disse gode Grunde mente Direktionen dog, at det ej gik an at antage en Reserveinformator; thi paa den Maade kunde enhver Betjent forlange, naar han ej befandt sig vel, at man skulde holde een i hans Sted. Men det var muligt, der kunde blive ansat endnu en virkelig In- rj Det kgl. Opfostringshus.
Made with FlippingBook