DetKongeligeOpfostringshus_1753-1903

96

og Loft tættede i deres Stuer, livor de klagede over en stærk Træk; thi naar Værelset blev tæt, saa var der „en ønskelig Lejlighed til at finde ubehindret Hvile i Sindets Forlystelse ved en nyttig Arbejdsomhed for os selv i vore Sparelinier“ . Heller ikke kan de anses for overdreven fordringsfulde, naar de ansøger 0111 hver sit Værelse, hvad der ogsaa indrømmes dem. De fremhæver udtrykkelig, at det ikke er paa Grund af Uenighed, da de tvært imod lever i et broderligt Kærligheds Samfund. Men de er ofte syge, da de ikke er vant til den daarlige Luft, og deres Embede er meget besværligt; thi for­ uden den daglige Undervisning og Tilsyn med hver sine Børn, har de hver 4de Dag Tilsyn med alle Børnene i Fritimerne. Følgen af disse Forhold var, at hvis en Informator ved sin Ansættelse ikke var stærk, blev han ødelagt efter kort Tids Forløb. I Tiaaret mellem 1760 og 1770 døde tre dygtige ungeMænd, og Lægen erklærede rent ud, at de Omstændigheder, de levede under, fremskyndede deres Død. Den første, der døde, hed Tønne Braae, der kun virkede ved Opfostringshuset et halvt Aar. Han fik paa Brorsons Anbefaling Tilladelse af Direktionen til at holde en Stedfortræder, til han blev kureret for en „Leverhoste“ , der truede med en tilkommende Svindsot. Ogsaa Lægen erklærede, at den hæderlige og vellærde Mons. Braae virkelig havde tabt sit Helbred siden sin Ansættelse paa Opfostringshuset. Han siger, at han ikke kan helbredes, hvis han skal blive ved at bære de besværlige Byrder og Ærgrelser, som er vanskelige at hære for en rask Mand, hvortil saa kom­ mer den slette Luft, han daglig indaander. Han døde imid­ lertid, inden hans Vikar, der var Nordmand og hed Math. Aalholm, var kommen herned, og denne blev saa hans Efter­ følger; men han fik dog ikke Tilladelse til at flytte ind paa Opfostringshuset, inden han var bleven eksamineret af Biskop­ pen. Samtidig med ham blev der antaget endnu en Informator, Niels Børdam, da en af de andre var bleven befordret til Præst. Børdam, der var en Søn af Provst Børdam i Vigerslev, er ubetinget den betydeligste af de Mænd, der i denne Periode var Informatorer, og der vil i det følgende oftere blive Lej­ lighed til at tale om ham. Desværre blev han straks syg og var svagelig Besten af sin Levetid. Brorson gjorde derfor