DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

29

dog de bedste; der er heller ingen Fortællinger, Børnene tilegne sig saa let og beholde saa sikkert som de bibelske, ikke mindst paa Grund af Frem- stillingsmaaden. Den naturalistiske Opfattelse er strax her til Rede og fordrer, at alle Fortællinger, som indeholde noget Under, skulle forbigaas, de ere natur­ stridige. Altsaa til en Begyndelse maa Skabelses­ historien ikke medtages, selvfølgelig heller ikke Synde- faldshistorien, da det efter naturalistisk Opfattelse, er natur- og fornuftstridigt, at Gud har nogensomhelst personlig og directe Indflydelse paa Menneskene; ikke at tale om Slangen! I Jesu Liv maa intet underfuldt medtages: Englenes Aabenbaring ved hans Fødsel blive til Lamper eller Lysfænomener, Underet ved Daaben et Tordenvejr, hans Død til Stivkrampe, og hans Opstandelse en Opvaagnen, hidført ved Gravens Kjølighed og de stærkt lugtende Kryderier; det vilde blive en underlig Bibelhistorie efter denne Forskrift. Vi ville dog foretrække Biblens Beretninger, som de lyde, og begynde vor Undervisning med Biblens: „I Begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden“, det bli­ ver dog til sidst den eneste fornuftige Løsning paa, hvorledes Verden er bleven til. Man raaber saa meget paa, at Underet er fornuft- og naturstridigt, og i samme Øjeblik ponerer man med største Sindsro den evige Kraft, de evige Naturlove og ser ikke, at i samme Øjeblik man har Ordet evig, har man Underet og er inde i det, som overgaar al Menneskets Forstand. Er der noget mere fornuftigt i at tale om de evige Naturlove end om den evige Skaber, hvis Almagt og Visdom giver sig Vidnesbyrd i den hele levende og