DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

19

en anden Opfattelse end jeg, for uværdig til at være Religionslærer for Børn. At overlade Præsterne Reli­ gionsundervisningen vil ikke klare Sagen, her møde de samme Vanskeligheder; man kan vel ogsaa forudsætte, at Religionsundervisning meddelt af Præster vil faa et strengere konfessionelt Piæg, end naar den meddeles af Lærerne. Dertil kommer, at Religionsundervisningen hverken kan eller bør være stillet saaledes, at den faar sine bestemte Timer anvist, uden for hvilke den intet har at gjøre, nej den vil stemple hele Skolens Undervis­ ning, den vil gjennemsyre Livet og Tonen i Skolen, af- præge sig i Lærerens hele Opfattelse og Behandling af de andre Fag; her vil blive lige saa lig Anledning til Anstød som i Religionstimerne. Jeg kan ikke se andet, end at Forældre, for hvem Skolens Religionsundervis­ ning virkelig vækker alvorlig Betænkelighed, som føle sig besværede i deres Samvittighed, maa sætte deres Børn i en Skole efter deres Hjærte, ellers vil der i Virkeligheden ikke være opnaaet noget som helst. Skulle Lærerne ikke meddele Religionsundervisning, da maa hele deres Uddannelse hvile paa et helt andet Grund­ lag end nu; da vil det gaa hos os som andet Steds, at Lærerstanden bliver paavirket i antireligiøs Retning, og mange ville blive vantro; men saa kunne troende For­ ældre end mindre sende deres Børn i Skole hos dem. En Kjøbmand i Leeuwarden sagde med' Henblik paa de hollandske Forhold: «Det er mig ligegyldigt, om mine Børn i Skolen faa ligefrem Religionsundervisning; faa de den ikke, kan jeg afhjælpe Sagen paa anden Maade; men det er mig ikke ligegyldigt, om Læreren er en Kristen og i sin Behandling af Børnene viser sig som en saadan.» Med disse Ord er der peget hen paa den Sandhed, at den religiøse Forskjel er noget andet end Forskjel i ubetydelige Dogmer, at den vil præge den hele Undervisning og da navnlig den hele Børnetugt.