DetKongeligeOpfostringhus_18877-86

9

have fuldgyldigt Krav paa at udvikles i Skolen. Reli­ gionsundervisningen vil nærmest soge at paavirke Bar­ nets Følelse, baade den moralske og religiøse, Troen, og det maa fastholdes, at for Barnet gives ingen Moral uden den, som hviler paa Religionens Bud. medens man ved en forsvarlig Religionsundervisning paa den anden Side nødvendig maa medtage Moralen, idet vi baade maa indskjærpe Barnet dets Pligter og f. Eks. i Læren om Kristi Efterfølgelse, maa vejlede det til at føre et kristeligt Liv; en Moral uden religiøs Grund, vil for Barnet kun staa som en Række besværlige, isolerede Befalinger. En betænkelig Sag bliver det ogsaa, naar man i nyere Lærebøger i borgerlig Moral, hvor Gud ikke nævnes eller kjendes, som ethisk Motiv anvender den borgerlige Straffelov — gjør du ikke det og det, koster det 5 Kroner i Bøde, gjør du det og det, kommer du i Fængsel. For Udviklingen af Barnets Yillie har Religionsundervisningen stor Betydning, fordi Barnet ved den ledes ind paa Vejen til den sande Frihed og lærer at bestemme sig i Overensstemmelse med det højeste og ædleste i dets egen Natur; men ogsaa Erkjen- delsen har sin store Betydning i Religionsundervisningen, og der bliver rigelig Lejlighed til at uddanne den. «Den gamle kateketiske Methode havde store Mangler; men det kan ikke nægtes, at den havde en overordentlig gavn­ lig Indflydelse paa at udvikle Barnets Forstand ved at lære det at skjælne mellem Begreber og gjøre Slutnin­ ger. Religionsundervisningen har et vidt Omraade; un­ der den kan inddrages meget, som det kan være godt for Børnene at faa Kundskab om, og som det ikke er let at finde Plads til andetsteds.« »Bortset fra Under­ visningens religiøse Betydning, maa det fastholdes, at den frem for al anden Undervisning fremmer Børnenes aandelige Udvikling ved at klare Begreberne og lære dem at gjøre Slutninger. Saa megen anden Kundskab