DetGamleKøbenhavn_I

89 selv paa Generalforsamlingen med en kgl. Kabinets­ ordre, der krævede Ro; men trods dette varede Stri­ den ved og ebbede ud i en voldsom Pennefejde, hvori saa at sige hele Byen tog Parti, og først et Par Aar efter var Striden forbi, efter at de uskyldige Direk­ tører havde maattet betale store Erstatninger; men Jacob Holm holdtes i Blaataarn i 14 Aar derefter uden at faa Dom. I mange Aar blomstrede Selskabet endnu, og Navne som Peschiers, Erichsens og Zinns spiller en stor Rolle deri. Men saa kom Ulykkesaarene over Danmark fra 1801— 14, og Selskabet sygnede som al Handel hen. Der blev stille i Strandgade! I de allerseneste Aar har Strandgade faaet endnu en Seværdighed, idet Firmaet C. J. Carøe har ført den gamle Handelsgaard Nr. 36 tilbage til dens om­ trent oprindelige Stil. Skal man give denne Gaard et Kendingsnavn, vil det vel nok være rigtigst at betegne den som Niels Brocks: thi det er i denne Mands Glans­ periode, at Gaarden spillede sin fornemste Rolle. Oprindelig har det ganske sikkert været en Adels­ mand, der har bygget og ejet den, men sit Købmands­ præg faar den gennem Niels Brock. Denne, der var født i 1731, var en Købmandssøn fra Randers og kom efter nogle Aars Uddannelse i Liibeck i sin Onkels- Forretning i Randers, og her giftede han sig med Borgmesterens Datter, Lene Bredal. Men da Faderen døde i 1754 og efterlod Sønnen 18,000 Rdl., drog han med denne Sum til København, købte Strandgade 36- og begyndte først i Kompagni med en anden Køb­ mand, som han dog hurtig skiltes fra, en stor Køb­ mandsbedrift med Kolonialvarer, som snart gjorde ham til en meget rig Mand. Han skal have været en stræng Herre at tjene; sit Hjem, der var barnløst, førte han uden Prunk og Pragt. Hans Kone døde al­ lerede 1786, og han skal efter den Tid have været endnu mere indesluttet og sær; stor var derfor Sam­ tidens Forbavselse, da hans Testamente efter hans