DetGamleKøbenhavn_I

87 sang Viser om Sømændene i Klubberne; vi kender alle Todes : »Vi Sømænd gør ej mange Ord«, ja helt op til Det kgl. Tlieaters Brædder naaede Forherligelsen i P. A. Heibergs »Chinafarerne«, som dog ikke foregaar paa Christianshavn men paa og ved Toldboden. Det var derfor ogsaa en af de Foranstaltninger, der gjorde Struensee upopulær, at han lagde Told paa The fra Kina. Der rejste sig et Ramaskrig. Det var en unational Foranstaltning, og Købmændene truede med at købe deres The i Gøteborg; Trykket blev efterhaanden saa stærkt, at Regeringen maatte give efter. Og dog saa man med Ængstelse paa Kompagniets Fremtid. Oktroien udløb i April 1772, og man ventede sig ikke noget godt af Fornyelse, naar Struensee skulde raade. Ingen kunde jo da vide, at han til den Tid var en falden Storhed, der klædte Hjul og Stejle paa Fælleden. Nu blev det altsaa Guldberg. Bernstorff og ansete Købmænd som Ryberg og de Coninck, der fik Kompag­ niets Skæbne i deres Haand, og disse mente, at det var rigtigst at give Handelen paa Bagindien fri og lade Selskabet nøjes med Monopol paa Kinafarten; men det syntes Selskabets Direktion ikke om, saa Enden paa det hele blev, at det gamle Kompagni blev ophævet og Oktroien blev givet til et helt nyt, der akcepterede Regeringens Forslag. Imidlertid indtraad- te alle' Interessenterne fra det gamle Selskab i det nye, saa at det hele jo egentlig talt ikke betød saa særlig meget, og stor Glæde vakte det hos det bredere Lag, at Kompagniets Skibe stadig fik Lov at føre Gjøs og Splitflag. Men i Selskabets Indre var Freden forbi, en stor Opposition rasede over, at man havde givet Slip paa den ostindiske Handel, der dog var den, der oprin­ delig var Grundlaget. Striden tilspidsedes, og det reg­ nede ned over Byen med Pjecer pro et contra, og na­ turligvis var saadanne Kampe ikke gavnlige for Sel