DetGamleKøbenhavn_I

78 kan vi forestille os den travle Mand, hvad enten ban har malet et »Kontrafej« eller digtet et af sine Vers (der er bevaret et, der lovpriser et saa ophøjet Emne som Snustobakken), eller han har tilrettelagt en Ud­ flugt med sine fornemme Gæster, idet han har svunget Bægeret, der fyldtes med Vin fra hans egen Vinstue. Dagen for hans Død kan ikke bestemt angives; men den maa antages at være indtruffet tidlig paa Foraaret 1670, i alt Fald inden Maj. Hans dygtige og myndige Hustru fortsatte hans Bedrift som Gæst­ giver efter hans Død. Man finder ikke let en rigere og ejendommeligere Type fra Benæssancetiden end Carl v. Mandern , ej heller en mere sympatetisk og fornøjelig. Derfor skal vi mindes ham, naar vi passerer hans gamle Residens i Strandgade 20, og den bør holdes i Hævd og Ære.

Se, da glimter det i Natten, hør! de skyder jo! hør igen! — Det er Kanoner. Herren fri os veil Vægter! Er det Svensken, som vil skyde os ihjel? — Vægt’ren er der alt til Rede, svarer til sit N avn: »Aa, det er blot Fest hos Torden­ skjold paa Christianshavn!«

Der er Begkrans og Blus i den Gaard, hvorfra Skuddene glimter og knalder; Christianshavn dette Aar sig en Rystelse faar, fra Gesimserne Kalkstykker falder, og i Ruderne rundt er der Skaar. Ja, i Abraham Lehns meget prægtige Gaard er man ret som i Abrahams Skod; — -

Residensen laa nylig som død, København fra de døde opstaar.