DetGamleKøbenhavn_I

64 fik anbragt, Slyngroser og Lysthuse, ja endda et Ege­ træ fik hun plantet, og det voksede sig højt og stort, inden hun 20 Aar efter forlod den Plet, hun elskede saa højt, hvor hun havde levet sammen med Heiberg og Fru Gyllembourg, og hvorfra hun drog alene ud. Vi ved, at det var her, Heiberg tilbragte de lange Nætter med astronomiske Studier i den øverste Etage, medens Fruen sad nede ved Klaveret og legede med Melodier, som siden gav sig endelig Form i de smaa »Duft-Vaudeviller« (ja, det holdt hun jo ikke af, at man kaldte dem!) »En Søndag paa Amager« og »Abe­ katten«. I disse Stuer tullede Fru Gyllembourg rundt, lille og hyggelig, i sine sidste Aar; vi kender alle Billedet, hvor hun ses siddende med sin Søn og Svigerdatter omkring det runde Bord. Hun læser op for de andre og Vender Ryggen til Beskueren; hun vilde jo ikke males som Portræt paa sine gamle Dage; men over Sofaen, hvor Sønnen sidder og lytter til hendes Ord, hænger hendes skønne Ungdomsportræt. I denne Have har Fru Heiberg indstuderet en Mængde af de Roller, hvormed hun henrev sin Sam­ tid, i disse Stuer har J. L. Heiberg skrevet sine Dig­ terværker, snart bidende ironiske, snart skælmsk og overlegent spøgende og saa atter lyriske i dristig Flugt. Han har studeret sin Astronomi og sin Filosofi her, og han har yndet at trække sig tilbage til dette rolige Bos Ensomhed, naar han vilde føle sig i Fred for dem, der støjede derude, ensom som han jo i Virkeligheden var i de sidste 20 Aar af sit Liv, men netop stor i denne sin Ensomhed. At Fru Heiberg følte sig knyttet til Christianshavn og til Amager i det hele taget, var ikke underligt; thi hun hørte jo i snævreste Forstand hjemme herude allerede fra sine tidligste Aar, og mange baade lyse og mørke Minder bandt hende til Christian d. Fjerdes gamle By. Fru Heiberg er ikke født paa Christianshavn, men paa Nørrebro paa »Lille. Ravnsborg«; men allerede