DetGamleKøbenhavn_I

61 Forstander Knud Broust travlt. Han skulde jo ind­ rette Huset til at modtage 200 Drenge, og i April 1755 var man saa vidt, at man fra næste Mikkelsdag kunde lade Børnene komme, og saa blev der skrevet til Bisper og Amtmænd hele Landet over og i Norge og Slesvig med for at faa Oplysning om Tallet af de Børn, der først og fremmest burde indlægges. Mærk­ værdigt nok var Folk i Begyndelsen ængstelige for at sende Børnene til den nye Stiftelse; de, man var ivrigst for at anbringe, var Zigeunernes Børn, men dem vilde Direktionen ikke have af Ængstelse for, at disses Antagelse skulde vække Anstød hos Pub­ likum og skræmme andre. Mange Steder vilde man ikke af med Børnene, idet man ræsonnerede, at naar de var fem Aar, som var Optagelses-Grænsen, var jo det værste af deres Opfostring forbi, saa skulde man selv have Nytte af dem, de kunde begynde at vogte Gæslinger, og naar de var 7-—9 Aar kunde de køre en Plov. Den Bevilling', der støttede Opfostringshuset mest, var Retten til 20 paa hinanden følgende »Generale Lotterier«, som er Grundlaget for det nuværende Klasselotteri og en af Aarsagerne til, at det endnu den Dag i Dag er Opfostringshusdrenge, der trækker Vort Klasselotteri. Det har altid været en Ære for en Dreng at blive udvalgt til Lotteridreng, og i gamle Dage var det en ekstra Fortjeneste, fordi »ræsonnable« Vindere af store Gevinster gav Drengene gode Du- cører. Nu betaler Lotteriet en aarlig Sum af 840 Kr., der fordeles mellem de fem trækkende Drenge. Den første Oktober 1754 rykkede Ungdommen ind, den første Dag mødte tre Drenge, og inden Aarets Udgang var der 150. Og nu udarbejdedes der detail- lerede Reglementer, og for at man kan se, at Børnene ikke led Nød, kan det være morsomt at hidsætte Listen over, hvori deres Middagsmad maatte bestaa, nemlig: »Ærter, Kaal, Vælling, Grød og varmt 01 Brød med saltet og vindtørret Sild, salt Torsk,