DetGamleKøbenhavn_I

59 Mand, som Thomas holdt meget af, dels fordi han forstod at spøge og lege med ham, dels fordi han altid havde noget godt i Lommen til ham. Under Branden var han gennem en Jerndør kommet ind paa Raffinaderiets Lofter, hvor han ikke var kendt, han forvildede sig og indebrændte. Han savnedes straks efter Branden, men hans Lig var ikke til at finde. Drengen tog sig det forfærdelig nær og havde næppe forvundet Sorgen, da Faderen engang uforsigtigvis, medens Thomas hørte derpaa, kom til at fortælle, at nu var Johan Skomagers Rester fundet. Faderen havde Opsyn med nogle Haandlangere, som brugtes til at rydde Brandtomten, og en Dag traf han dem sid­ dende ved Frokosten og med megen Appetit spise noget røget Kød, som var fundet paa et af Lofterne, og som de mente hidrørte fra Spisemesterens Køkken. Det viste sig at være Johan Skomagers Ben, de sad og gnavede I Drengen blev ved Fortællingen saa rystet, at han i et Par Uger maatte holde Sengen. Senere flyttede Familien til Wildersgade 53 lige over­ for Kasernen i et af de Huse, som i den Tid mindre smigrende kaldtes »Sladderrækken«. Naturligvis fandt Drengen større Behag i Genboskabet med Kasernen end med Tugthuset. Og dog var Beboerne paa Kaser­ nen den Gang ikke meget værd. Det var et Marine- regiment, hvis Mandskab var en Hob sammenløbet Pak, som endog under den strængeste Krigstugt sta­ dig gav Anledning til Afstraffelser for Drukkenskab, Slagsmaal, Tyveri og Desertion. Men de var elegante og strunke at se paa og havde en ualmindelig klæde­ lig Uniform: rund, højpullet, paa den ene Side op- krammet Hat med hvid Fjer, rød Trøje med mørke- blaa Rabatter og en snehvid Baandbesætning oppe fra Halsen ned mod Maven, i Længden aftagende, til de blev brede Knaphuller, hvide Lærreds Benklæder og Støvletter i eet samt hvidt Lædertøj. Den Gang var jo desuden Kasernen ny, den var opført 1802 af Pro­ fessor I. H. Rawert og Tømrermester, senere Oberst Hallander.