DetGamleKøbenhavn_I

356 »Jeg er saa urimelig, at jeg er en Plage for alle,« sagde han, »men tilgiv mig, jeg er saa syg.« Han tænkte paa at rejse til Syden og sagde sin Lejlighed >op, men tog saa til »Rolighed«, hvor han havde to Værelser paa første Sal med Veranda ud mod Øre­ sund. Han var meget svag, kunde ikke gaa op og ned ad Trapperne, men var glad ved en Tjener, han havde for sig selv. Kun een Gang i Løbet af Sommeren var han nede i Haven, hvor han med egen Haand havde plantet saa mange Træer og Blomster. »Blomsterne ved godt, at jeg holder af dem,« sagde han, »for naar jeg stikker en Pind i Jorden, saa gror den.« Men han kunde ikke længer binde de smaa Buketter, hvormed han yndede at smykke Kuverterne ved Middagsbordet. Men han glædede sig ved de Aa- kander og Skovblomster, Frøknerne Melchior bragte ham. — »Tror De, det bliver slemt for mig at dø?« spurgte han, »tror De, jeg bliver fordømt?« Han vilde dog stadig gerne leve og lagde Planer om at tage til Bregentved. En Maaned før han døde, lod han sin Kuffert halvt pakke, købte nyt Tøj og bestilte 200 nye Visitkort. Han tænkte ogsaa paa at bygge sig en Villa, et Eventyrhus, der skulde ligne Fru LIeibergs i Rosenvænget lidt, og dog skulde den være helt forskellig derfra. Entréen skulde være rund med et let Glastag over og saa med Grønt op ad alle Væggene, og store Træer skulde der gro til alle Sider; i Midten skulde der være et mægtigt Springvand med Guldfisk i, rundt omkring i det grønne skulde alle de store Digteres og Thorvaldsens Buste staa, og midt imellem dem vilde han saa selv sidde og digte, saa det skulde blive til noget. Fru Melchior havde lavet et Telt af Tæpper om­ kring ham ude paa Verandaen, for at han kunde sidde der og se ud over Sundet. Han sad næsten al­ tid med lukkede Øjne, og han sagde: »Jeg har det saa