DetGamleKøbenhavn_I

347 Fred i den Grad, at de ugeneert spadserede omkring i Værelserne, medens man var der. Siden Generalens Død var Gaarden ubeboet, og det Hele bar et uhyggelig Præg af forfalden Storhed. Udhusene var nu usle afstivede Træskure; Planke- verk og Stakitter laae forraadnede paa Jorden, hvor en medlidende Haand ikke havde sat en Stiver; Haven var suur, Vand stod over den og slog Bølger, naar det blæste, og kun i Gangene kunde man med For­ sigtighed vade sig frem; thi kom man udenfor dem, sank man i til Knæerne. Markerne var bedækkede med et Næt af Quækrødder, som et Par bomstærke Heste kun med yderste Kraftanstrengelse formaaede at gjennembryde, og efter 2 Timers Arbeide kunde de det ikke mere. Dette er en sandfærdig Skildring af Ejendommens Tilstand, da den kom i mine Hænder, og naar jeg ved Kjøbet havde beregnet at kunne sætte den i god Stand med 3 å 4000 Rdl., saa kom jeg snart til Er- kjendelse om, at jeg havde gjort Regning uden Vært. — Imidlertid, Eiendommen havde jeg kjøbt; hvor elendig den end var, saa stod det dog klart for mig, hvad den kunde blive til, og stadig fik jeg den kjerere, idet jeg her fandt alt det samlet, som jeg i mine dristigste Drømme havde tænkt mig. I Tillid til, at Forsynet fremdeles vilde skjenke mig Held til mine Foretagender som Kjøbmand, tog jeg freidigt fat paa Værket og det med den faste Be­ slutning, at alt skulde gjøres tilbunds; af allerbedste Materialier, saa smukt og hensigtsmæssigt, som jeg formaaede det, uden at det derfor skulde blive lux- urieust. Den Kjerlighed, som »Roligheds« Opbygger saa umiskj endelig havde skjenket det, og som det havde savnet under den forrige Eier, den vilde jeg efter Evne yde denne herlige Ejendom igien. I Overensstemmelse med denne Beslutning be­ gyndte jeg da med Haven; fra den nordre Grøft, langs med Hovedbygningens vestlige Facade lige