DetGamleKøbenhavn_I

345 Naar Samtalen, der var livlig baade Sommer og^ Vinter, drejede sig om æstetiske Emner, var der ingen, der deltog saa ivrigt som Husets Værtinde, »Digterinden« Louise Hegermann-Lindencrone, hvis- Pigenavn hvert Barn i Byen kendte, fordi det stod paa Oversættelsen af Grimms Eventyr; — den havde hendes Fader, den gamle Godsejer Lindencrone paa Gjorslev, besørget udgivet — Naar hun talte, straalede hendes Øjne af Godhed, Klogskab og Skælmeri. I Fyrrerne drøftede man ogsaa politiske Emner;, der var det den ene Datter, Bolette, der var ivrigst;. hun havde en Del Fordomme, vel ogsaa nogen Bit­ terhed; men hun var morsom, naar hun blev heftig,, egen som hun var. Den gamle General var velvillig og hensynsfuld; inden han førte nogen af de kvindelige Gæster til Bords,, forhørte han sig først henne i et Hjørne af Stuen hos en af Døtrene om, hvem der var den ældste, og. hende blev det altid, der fik Æren. Af de tre Sønner er den ene omtalt; den anden blev Generalløjtnant, bekendt fra 1864; den tredie,. William, som forkæledes af Moderen, Oberst. Baske Folk var de gamle. Endnu da de var oppe i Halvfjerdserne, foretog de med Liv og Interesse en fornøjelig Rejse til Italien, hvor de svælgede i Nydel­ sen af Kunst og Farver. Et mere gæstfrit Hjem end dette kunde ikke tæn­ kes; alle de betydelige Mennesker, der kom der, vid­ ner derom. Selvfølgelig var Fruen Midtpunktet. Oeh- lenschl'dger kalder hende »maaske den mest poetiske Sjæl, Danmark har ejet«, Mynster »et af de ædleste,, fortræffeligste Væsener, han har kendt«, Peder Hjort , med hvem hun korresponderede, naar hun var paa Rejser, og som købte sjældne Glas og kostbare Ala- bastervaser, som dengang var noget helt nyt her, og sendte hjem til »Rolighed«, priser »den poetiske Sammensmeltning mellem Aand og Hjerte, Forstand, og Fantasi i Ungdom og Alderdomsaar.«