DetGamleKøbenhavn_I

342 sekammerat, Kadet Helmuth Karl Bernhard M'oltke, der blev dansk Officer i 1818, samme Aar som An­ dreas de Saint-Aubain blev Student. Længe varede Venskabet med Moltke dog ikke; allerede snart for- ilyttedes han til Rendsborg, og her tog han i 1821 sin Afsked for at gaa i tysk Tjeneste. Enhver, der kender hans senere Historie og kommende Forhold til Danmark, vil forstaa, at der ikke senere var nogen Forbindelse mellem ham og de gamle Venner. Frits Hegermann-Lindencrone var en stille, lidt me­ lankolsk Natur, men en stærkt interesseret Officer og gennemdannet, kommet som han var fra et Patricier­ hjem, der netop i de Dage regnedes for et af vor Bys bedste. Vi kender den unge Officers Skæbne fra H. P. Holsts: »Den lille Hornblæser«. Da Soldaterne Dagen inden Slaget ved Bov bi- vouakerede ved en munter Bolle Punch, afbrydes de et Øjeblik af Besøget af en Officer:

Det er en høj og kraftfuld M an d ; hans klare Øjne smiler saa ærligt, m ildt; men om hans Mund et Træk af Tungsind hviler. E t Glas han griber: R et saa Børn, i Aften vil vi drikke! I Morgen skal vi slaas, Godtfolk, saa maa ej Bøssen klikke. . . . . . Jeg drikker for den første Sejr og paa — hans Øje flammer — en rask og smuk Soldaterdød for den, som Døden rammer.*

Dagen derpaa faldt Hegermann-Lindencrone i Spid­ sen for sine Folk af tredie Jægerkorps. Han var — siger Samtiden — en ualmindelig dygtig og afholdt Officer, og det betog et Øjeblik hans Folk Modet, da han lige under en Fremstormen i Begyndelsen af