DetGamleKøbenhavn_I

333 gen, og man kunde ikke faa Folk til at trække i Kongens Klæder. Der opstod stadig Tumulter, og intet Under var det, at Holmens Folk, der betrag­ tede sig selv som jagede Dyr, efterhaanden blev en ringeagtet Kaste, der sattes udenfor den borgerlige, hvad der bl. a. gav sig Udslag i, at de ikke havde Adgang til de offentlige Spadseregange og kongelige Haver. Omkring den Tid, da Flolberg udgav »Peder Paars« (1719), var de at regne lige med Rakkerens Folk og Forbrydere; vi forstaar derfor godt Hol­ bergs Tilegnelse af dette som Gadevise udkomne Digt, at det var »skrevet til Lægedom, Trøst og Husvalelse for alle got Folk, som lide Kors og Modgang her i Ver­ den« og bl. a. tilegnet »Indbyggerne i de nye Boder«. Senere raillerer den samme Skælmsmester i »Den Stundesløse« med den overmaade Frugtbarhed derude; han lader Barberen fortælle om »eine Matrosen-Frau in den Neuen Buden, die zwei und dreiszig Kinder auf einmal zur Welt gebracht hat; die Kinder wurden alle getauft, aber sturben gleich darauf«. Fornærmeligst var dog Holbergs Samstilling af Ny- bodersfolkene med »dem, der bor længst ved Volden« o: Østervold, hvor den usleste Fattigdom da trivedes, og de offentlige Huse florerede, og »dem, som hører under Sieur Nagels Fane«. Sieur Nagels Folk var Rakkeren og Mestermanden, som i mange Aar boede i Nyboder, og hans Følgesvende var Slaverne, der arbejdede i Bremerholms Jærn. Nyboders Historiker, Pastor H. D. Lind, mener, at Forklaringen paa denne Sammenstilling mulig kan søges deri, at Holmens Folk var undergivne Bremer­ holms Chefs Myndighed og arbejdede paa samme Sted som Slaverne, hvad der i Folks Øjne kan have givet det Udseende af, at de arbejdede under samme Vil- kaar. Men var »Matroserne«, som de under eet kaldtes, foragtede, forstod de ogsaa i en Periode at gøre sig frygtede. Det var især, naar Lønningerne ikke faldt,