DetGamleKøbenhavn_I

316 som Hoffet og hele Folket viste ved denne Lejlighed, gav Fru Dannemand Beviser for, at hun ved sine senere Aars rolige Liv havde vundet Sympati. Dronningen fik senere Lejlighed til at overrække Frederik Wilhelm Damernes Ærespris efter et Væd­ deløb. Tilskuerne havde ventet Skandale, men Dron­ ningen tog det ganske naturligt og nydeligt. Døtrene blev godt gift, Louise med Kaptajn Zachariae, Caro­ line Augusta med Grev Schack-BrockdorfJ. Om Sommeren laa Fru Dannemand paa Landet paa Hjørnet af den nuværende Strandboulevard og Classensgade; her var en stor, dejlig Have, hvori hun samlede en Mængde Smaabørn, som hun hjalp. Hendes Anseelse steg stadig; Christian d. IX ’s Ge­ malinde Prinsesse Louise lod sig hendes Døtre fore­ stille, Prins Carl af Hessen aflagde hende hyppig galante Besøg. Paa ydre Ære skortede det altsaa ikke; men Sygdom og Sorg tyngede alligevel, navn­ lig Kongens tiltagende Svaghed. Da han døde d. 3. December 1839, løb Fru Dannemand, betaget af sin Sorg, kun med et Sjal om sig ned paa Amalienborg, hvor hun traf Dronningen, der grædende faldt hende om Halsen, og Haand i Haand gik de to Kvinder ind og dvælede ved Kongens Baare. Efter 1839 vedblev Fruen at bo paa Toldbodvejen; sine gifte Døtre fik hun anbragt i Huset; men Sor­ gerne skaanede hende ikke. Frederik Wilhelm mi­ stede sin unge Hustru, hende fulgte kort efter Fru Brockdorff og Kaptajn Zachariae i Døden. Jule­ aftens Dag 1862 døde hun stille og rolig. Hun blev begravet fra Hjemmet paa Toldbodvejen; Værtshus­ holderdrengen fra samme Gade, Kammersanger Chr. Hansen, sang ved hendes Baare, hvor Pastor Blædel holdt Talen, og paa Garnisons Kirkegaard blev Oberst- inden begravet, medens en Afdeling Husarer under Sønnen, Frederik Wilhelms, Kommando gjorde Hon­ nør. Som hun hele sit Liv havde været knyttet til Østerbro, fandt hun ogsaa Hvile der efter sin Død.