DetGamleKøbenhavn_I

28 han havde endnu Kræfter til at synge et lille tysk Vers: »Gott lob, die Kron ist ausgesteckt«, inden han atter begav sig ned. I August Maaned to Aar efter stod Taarnet fær­ digt. De fire Evangelister var anbragt paa Hjør­ nerne, 73Vs Alen fra Jorden, et smukt Uhrværk var indsat, der var indrettet fire Alkover til Taarnvæg­ terne, og fem Klokker var hængt op. Den største har sin Historie. Frederik den Tredies Søn, Norges Statholder, Marie Grubbes Ægteherre, Ulrik Frede­ rik Gyldenløve , havde i 1676 erobret den fra Sven­ sken i Venersborg. Den bærer Indskriften: »Ifra so­ lens uppgång allt till nedergången vare herrens namn lofvet«. Endelig var den ejendommelige Spiraltrappe, der giver Taarnet dets Karakter, færdig, alt var forgyldt og fint, »saa at i paakommende Solskin Taarnet fore­ stiller sig som en Ildslue«. Og hvad der var det bedste af det hele: dette store Værk var fuldført, uden at nogen Mand havde taget Skade. Men nu skulde den højtidelige Indvielse af Taar­ net gaa for sig. Det skete den ni og tyvende August. Christianshavns Borgere dannede med Faner og Musik Spalier paa hele Vejen, hvor Kongen skulde komme; ved Kirken var Kanoner opplantede, her var ogsaa alle Haandværkerne i Festdragter. Mellem 4 og 5 ankom Majestæten med stort Følge, 27 Kanonskud affyredes, og Pavker og Trompeter klang fra Vægter­ gangen. Første Borgmester traadte frem og takkede Kongen, og Kapellanen holdt en Tale, hvorefter Kon­ gen hilste paa hver enkelt Arbejder. Men derpaa fulgte det mest højtidelige ved Festen. Medens Musikken spillede og man afsang et »TeDeum«, gik Kongen med Følge op i Taarnet. Langsomt steg han ad den ydre Trappe helt op til Kuglen; nedefra hilste Tusender af Tilskuere ham med jub­ lende Hurraiaab »paa hver Side af Spiret, hvor han kunde ses«. Og Kongen var i godt Humør. Hvert Øje

Made with