DetGamleKøbenhavn_I
28 han havde endnu Kræfter til at synge et lille tysk Vers: »Gott lob, die Kron ist ausgesteckt«, inden han atter begav sig ned. I August Maaned to Aar efter stod Taarnet fær digt. De fire Evangelister var anbragt paa Hjør nerne, 73Vs Alen fra Jorden, et smukt Uhrværk var indsat, der var indrettet fire Alkover til Taarnvæg terne, og fem Klokker var hængt op. Den største har sin Historie. Frederik den Tredies Søn, Norges Statholder, Marie Grubbes Ægteherre, Ulrik Frede rik Gyldenløve , havde i 1676 erobret den fra Sven sken i Venersborg. Den bærer Indskriften: »Ifra so lens uppgång allt till nedergången vare herrens namn lofvet«. Endelig var den ejendommelige Spiraltrappe, der giver Taarnet dets Karakter, færdig, alt var forgyldt og fint, »saa at i paakommende Solskin Taarnet fore stiller sig som en Ildslue«. Og hvad der var det bedste af det hele: dette store Værk var fuldført, uden at nogen Mand havde taget Skade. Men nu skulde den højtidelige Indvielse af Taar net gaa for sig. Det skete den ni og tyvende August. Christianshavns Borgere dannede med Faner og Musik Spalier paa hele Vejen, hvor Kongen skulde komme; ved Kirken var Kanoner opplantede, her var ogsaa alle Haandværkerne i Festdragter. Mellem 4 og 5 ankom Majestæten med stort Følge, 27 Kanonskud affyredes, og Pavker og Trompeter klang fra Vægter gangen. Første Borgmester traadte frem og takkede Kongen, og Kapellanen holdt en Tale, hvorefter Kon gen hilste paa hver enkelt Arbejder. Men derpaa fulgte det mest højtidelige ved Festen. Medens Musikken spillede og man afsang et »TeDeum«, gik Kongen med Følge op i Taarnet. Langsomt steg han ad den ydre Trappe helt op til Kuglen; nedefra hilste Tusender af Tilskuere ham med jub lende Hurraiaab »paa hver Side af Spiret, hvor han kunde ses«. Og Kongen var i godt Humør. Hvert Øje
Made with FlippingBook