DetGamleKøbenhavn_I

315 værdig Ro heri. Hun ønskede blot en Gang at se Genstanden for hendes Gemals Tilbedelse; men hun kunde jo ikke godt modtage hende i Audiens; men hun fik saa engang arrangeret det saaledes, at hun, da Fru Dannemand søgte Kongen paa Amalienborg, anbragte sig i et Sideværelse til det Gemak, Fruen skulde passere. Dronningen tog Plads foran to store Spejle, og en Hofdame førte da Fru Dannemand lang­ somt forbi. Medens Hoffets Kavallerer og Officerer kom til Fruens Aftenselskaber, lykkedes det hende aldrig at faa deres Damer til at deltage heri, hvad der saarede1 Fruen meget; men overfor dette var selv Frederik d. Sjette magtesløs. Fra Aaret 1830 var det, som om Sorger og Ulyk­ ker stadig samlede sig om den gamle Konges Liv, og i denne Periode fandt han sin bedste Ro i Hjem­ met paa Toldbodvejen, hvor nu Stueetagen ogsaa var taget i Brug. Tit sad de to længe alene i Lyst­ huset nede i Haven bag Huset og snakkede sammen. Og Kongen opfyldte Fru Dannemands hemmeligste Ønske, han gav hende Rang, idet han udnævnte hende til Oberstinde; senere optog han Sønnerne Frederik Wilhelm og Waldemar i Grevestanden, og Fruen fik ogsaa sit adelige Yaaben, som blev malet paa hendes Karethdør. Det var et stort, rødt Skjold med gylden Rand; deri var et gyldent Hjerteskjold med to krydsvis lagte, guldskæftede Kaarder stukne igennem en Lavrbærkrans, og over det hele straalede en gylden Hjælm. Den ældste Søn, Frederik Wilhelm, blev Løjtnant ved Husarerne og var en dygtig Officer, som Kon­ gen havde med sig paa sin store Jyllandsrejse i 1832; men i 1835 havde de den store Sorg at miste den anden Søn, Waldemar, der da var 15 Aar gammel og Faderens Øjesten. Han var kommet til Skade ved et Fald med Hesten og døde i sin Faders Arme den 4. Marts 1835. Den Deltagelse, saavel Dronningen