DetGamleKøbenhavn_I

314 .anden Aften. Søndag Aften drog han i sin lille lette Vogn fra Frederiksberg Slot for at være i rette Tid til Audiensen paa Amalienborg den næste Morgen, hed det sig; men baade Dronning Marie og alle andre vidste, at han tog sin Aftenthe hos Fru Dannemand, paa Toldbodvejen. Ogsaa om Formiddagen kunde han, naar han boede paa Amalienborg, hyppigt indfinde ■sig til Fods, men da gik han ad Amaliegade-Indgangen, og det morede ham da at sidde selv uset og betragte de mange spadserende Københavnere fra sit Vindue. Men overdrevent morsom var han i saa Fald sjældent. Han havde en slem Tilbøjelighed til at falde i Søvn pludselig; det hændte ham ogsaa i de ældre Aar i Theatret og i Højesteret, — og saa var det ikke meget let at vække ham. En særlig Glæde havde Kongen af sine og Fru Dannemands Børn. I sit Ægteskab med Dronning Marie havde han ganske vist haft otte Børn, men af disse døde de to Sønner og de fire Døtre som ganske -smaa; kun Prinsesserne Caroline og Vilhelmine over­ levede ham. Fru Dannemands, som ganske vist næ­ sten alle døde unge, syntes da at have et langt Liv for sig. Men København fik nok at snakke om angaaende :»det lille Hof« paa Toldbodvejen; det hed sig, at Fruen havde meget stor Indflydelse paa Kongens Beslutninger; hun havde skaffet mange af de Offi­ cerer, hun havde kendt tidligere, Forfremmelser, og at hendes Ja til en Ansøger var lige saa godt som Kongens. Sikkert er det i alt Fald, at hun udrettede meget godt. 'Men Forargelsen i Byen voksede stadig. Da hun fik Lov at lære at ride i Dronningens Ridehus paa Amalienborg, rasede man og ventede, at det ikke vilde vare længe, inden hun blev præsenteret ved Hove. »Den lille Dronning« kaldte man hende haanligt. Den virkelige Dronning, der først havde følt sig saaret -over dette Forhold, fandt sig senere med beundrings-