DetGamleKøbenhavn_I

312 Sankere, og Tu sige til dem breve: Servitore umil- lisimo. Addio!« Og med disse Ord fo’r han som en rasende ud af Døren. Nu vendte Stormen sig mod Christian, og det blev værre endnu, da Faderen kom hjem og er­ farede, hvad der var sket. Kun Christian selv var rolig og holdt fast og bestemt paa at ville være Sanger; lidt efter lidt lagde Uvejret sig, og en skønne Dag kunde han glædestraalende møde hos Siboni med sine Forældres Tilladelse. Nu kom der et strængt Konservatoriearbejde; men i 1832 optraadte han paa Det kgl. Teaters Scene i en Forestilling, Konservatorieeleverne fik Lov at give, og han vakte saa megen Begejstring og Op­ mærksomhed, at han d. 8. April samme Aar fik Lov at debutere paa Theatret, hvorefter han blev antaget som Elev. Den lille Værtshusholderdreng fra Toldbodvejen Nr. 20 blev senere den af alle forgudede, herlige Kam­ mersanger Chr. Hansen, for hvis Fødder det køben­ havnske Publikum laa i langt over en Menneskealder, og hvis Lige man aldrig før havde kendt, ung, smuk, genial og først og fremmest ægte dansk i sin herlige Kunst, som han var. — Nr. 34 paa Toldbodvejen har sin Historie, fordi det var der, Estrup boede i de Tider, da Kampene for og imod Provisorierne gik højest i Firserne. Den politiske Kamp havde været stærkt tilspidset og havde i Foraaret 1885 ført til Udstedelsen af den første provisoriske Finanslov. Man havde nu ventet, at Ministeriet straks ved den ordinære Samlings Be­ gyndelse havde forelagt den provisoriske Finanslov til Bigsdagens Bekræftelse, men i Stedet fik man kun Finanslovsforslaget for 1886—87, der fremlagdes d. 5. Oktober. Dette skabte stor Vrede i Venstre, der d. 8. Oktober ved et af Folketingets Medlemmer, den ældre Alberti, indbragte Provisoriet ad privat Vej til Tingets Behandling. Der førtes nu voldsom