DetGamleKøbenhavn_I

300 paa Fælleden; naar den vokser til, bliver den en Pryd for vor By, og vi kan da maaske faa Lov at beholde Kastellet, som det er, med Vejrmøllen paa Kongens Bastion og Krudttaarnet paa Dronningens; vi maa da finde os i, at den Del, der ligger ud mod Langelinie, er gjort til et Anneks af Langeliniepar- ken, og vi kan leve i Haabet om, at vi endnu mangen en Søndag kan høre Vagtparadens Musik foran den gamle Kommandantbolig, og at der ikke er Plads til flere Monumenter paa Volden end det, Bindesbøll velsignede os med til Minde om Slaget paa Rheden. I 1903 skabtes den saakaldte Langeliniepark, der omfatter Terrænet omkring Lystbaadehavnen og Mo­ len, selve Promenaden og Grønningen; den er smukt anlagt af Professor Dahlerup og Haveinspektør Flindt. I 1884 opførtes den nuværende Esplanadepavillon, der erstattede den ældre og mindre, som havde ligget, hvor nu den engelske Kirke ligger. Den allerførste Pavillon laa paa Bastionen ud mod Langelinie. Byg­ ningen af den nye Pavillon vakte en Del Uvilje; man mente, den var overflødig, fordi vi samtidig fik den dejligt beliggende Langelinies Pavillon, der tilhører Kommunen, og hvor Kgl. dansk Yachtklub bor; men det har jo vist sig, at de begge to kan trives særdeles godt. Langelinies skønneste Prydelse er det af Dah­ lerup, Ring og Fristrup skabte Ivar LIuitfeldt-Monu- ment; Kanonerne ved dets Fod er i 1872—75 op­ fiske! i Køgebugt fra Heltens Skib »Danebrog«. Om Bunclgaarcls Gefionsspringvands kunstneriske Værdi hersker ingen Tvivl; derimod kunde man di­ sputere om, hvorvidt Udsigten herfra ned over den smukke Amaliegade, der med sine lige Lygterader tager sig saa dejlig ud om Aftenen, ikke var skøn­ nere i de Dage, da vi nøjedes med et beskedent Ro­ senbed paa Monumentets Plads. Havde man nu nøjedes med det gode Monument af Prinsesse Marie, der paa en værdig Maade tolker Københavnernes Taknemlighed overfor den folke